Annonce
Indland

Oprensning af kemikaliedepot kan efter mange års kamp begynde

Høfde 42 dannede rammen om SF's sommergruppemøde i 2020. Her ses SF-ordfører Signe Munk med et skilt og en opfordring til at rense kemikaliedepotet, der blev forurenet i 1950'erne og 1960'erne. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Region Midtjylland har fået de 378 millioner, de manglede, for at gå i gang med oprensning af Høfde 42.

Oprensningen af kemikaliedepotet Høfde 42 på stranden mellem Thyborøn og Harboøre kan endelig gå i gang efter mange års kamp.

Det siger Bent Graversen (V), der er formand for udvalget for regional udvikling i Region Midtjylland.

- Vi har fået de 378 millioner kroner, vi manglede, for at kunne indgå kontrakten med Arkil, (der skal stå for oprensningen, red.), siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Pengene er blevet tildelt, i forbindelse med at regeringen mandag har indgået aftale om deludmøntning af Grøn Fond - herunder til generationsforureninger.

- Det her har været en kamp i rigtig mange år for rigtig mange mennesker i mit eget lokalområde, siger Bent Graversen og fortæller, at han er "frygtelig glad" for, at arbejdet kan gå i gang.

Høfde 42 blev forurenet i 1950'erne og 1960'erne, hvor virksomheden Cheminova deponerede kemikalieaffald på stedet med tilladelse fra staten. Imens gjorde staten det samme.

Siden er det vurderet, at kemikaliedepotet indeholder over 100 ton forurenede stoffer, herunder syv ton kviksølv.

Oprensningen blev sendt i udbud i december 2021, men den er blevet udskudt ad flere omgange blandt andet på grund af høj inflation og stigende energipriser.

I december 2020 besluttede et flertal i Folketinget at afsætte 630 millioner kroner over fem år til første fase af oprensninger af generationsforureninger.

Her fik Region Midtjylland tildelt i alt 375 millioner kroner til oprensningen ved Høfde 42.

Men ikke før, at regionen fik tilsagn om yderligere 378 millioner, har den kunnet underskrive kontrakten med entreprenørvirksomheden Arkil A/S, som har vundet udbuddet med oprensningen.

Kontrakten kan nu blive underskrevet, og arbejdet kan gå i gang.

Før det første spadestik tages, skal Arkil skaffe de nødvendige miljøgodkendelser. Bent Graversen estimerer, at det tager mellem et til halvandet år.

Oprensningen vil formentlig være gennemført i 2030.

Udover oprensningen af Høfde 42 er der også nok penge til, at regionen kan sikre Cheminovas gamle fabriksgrund med en jernspuns, hvilket vil koste cirka 100 millioner kroner.

- På den måde kan vi sikre, at forureningen ikke spreder sig, mens vi finder ud af, hvordan forureningen på den gamle fabriksgrund kan renses op, siger regionsrådsformand i Region Midtjylland Anders Kühnau (S) i en pressemeddelelse.

/ritzau/

  • SF sommergruppemøde - pressemøde ved Harboøre Tange
    Høfde 42 dannede rammen om SF's sommergruppemøde i 2020. Her ses SF-ordfører Signe Munk med et skilt og en opfordring til at rense kemikaliedepotet, der blev forurenet i 1950'erne og 1960'erne. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik