Pædagoguddannelsen skal i fremtiden deles mellem Nykøbing og Vordingborg.
Selvom det er en sejr, at uddannelserne til socialrådgiver, sygeplejerske og leisure management i fremtid fortsat skal lægge i Nykøbing, skal pædagoguddannelsen i fremtiden deles mellem Nykøbing og Vordingborg, hvis det står til formanden for University College Sjælland, Hans Stige.
En beslutning som personalet ikke er enige i. De anklager bestyrelsen for skjulte dagsordener, siger Anne Vibeke Plenge, der er tillidsmand for underviserne på pædagoguddannelsen til Folketidende.
Men den anklage afvises af formanden for University College Sjælland Hans Stige. Han peger på, at beslutning sker for at styrke fokus på uddannelserne. Uddannelsen i Nykøbing kommer til at fokusere på sundhed i fremtiden.
Han mener, at alt er lagt åbent frem og påpeger, at den nuværende indstilling kun har til formål at øge antallet af uddannede pædagoger. Bestyrelsen for University College Sjælland mødes på fredag for at diskutere fremtiden for uddannelserne.