Annonce
Indland

Patienter fortjener at lægen taler ligeud

Torben Mogensen er formand for Lungeforeningen. Interessen for KOL og andre lungesygdomme går tilbage til tiden som læge på lægeambulancen i København. (Arkivfoto). Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Når der var stille på kontoret, gik Torben Mogensen ned på operationsstuen. Mødet med patienterne er vigtigt. 29. september fylder Lungeforeningens formand 70.

Flere end tidligere fortsætter med at arbejde, selv om de for længst er nået pensionsalderen.

En af dem er Torben Mogensen, der fylder 70 år den 29. september.

Som formand for Lungeforeningen og med en fast ugentlig arbejdsdag på Køge Sygehus er han tæt på at være fuldtidsbeskæftiget.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dertil siden 2015 et professorat på Lanzhou Universitet i Kina med fokus på optimerede operationsforløb.

Torben Mogensen blev læge fra Københavns Universitet i 1981 og siden dr.med. på en afhandling om effekten af lokalbedøvelse ved smertebehandling efter operationer.

Den viden bruger han på Tværfagligt Smertecenter i Køge. Det kan være trafikofre eller patienter med den kroniske sygdom fibromyalgi, der sidder i stolen.

Nogle har ventet længe, så da han for nogle år siden blev spurgt, om han ville give en hånd med, var han ikke i tvivl. Kontakten med patienterne har han gennem karrieren vægtet højt.

Også i de 12 år fra 2003 til 2015 som vicedirektør på Hvidovre og Amager Hospital.

Til hverdag befandt han sig på direktionsgangen, men de mindre travle sommerferieperioder benyttede han til at gå ned på operationsstuerne for at vedligeholde håndværket som anæstesilæge.

Eller narkoselæge, som han foretrækker at kalde sit speciale. Læger skal tale et sprog, patienterne forstår, mener han. Og de skal reservere det latinske til kollegerne.

Både blandt dem og blandt sundhedsordførerne i Folketinget og i journalistkredse er Torben Mogensen kendt for sin ligefremme stil. Man skal lade være med at putte med tingene, men åbent dele sine holdninger - også dem, der er ilde hørt og kan gøre ondt.

For eksempel at der med knappe ressourcer ikke er råd til alle de dyre behandlinger, som vinder frem. Det stod han som formand for Dansk Selskab for Medicinsk Prioritering fra 2012 til 2019 på mål for.

Torben Mogensens interesse for lungesygdomme går tilbage til tiden som læge på lægeambulancen i København, hvor alvorligt lungesyge var hyppige patienter.

Som formand siden 2018 for Lungeforeningen, der blandt andet er talerør for KOL-patienter, står det højt på hans ønskeseddel, at færre begynder at ryge og at dem, der gør, stopper.

Men at det for storrygere kan være svært, hersker der hos ham ingen tvivl om.

Torben Mogensen er gift med Hanne Hasling, der indtil 2015 var socialdirektør i Vallensbæk.

Fødselsdagen fejrer parret med en stor fest for familie og venner. Med om bordet er en anden dygtig kommunikator - nemlig broren Peter Mogensen, der er kendt fra programmet "Tirsdagsanalysen" på TV 2 News.

/ritzau/

  • Doorstep med Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S)
    Torben Mogensen er formand for Lungeforeningen. Interessen for KOL og andre lungesygdomme går tilbage til tiden som læge på lægeambulancen i København. (Arkivfoto). Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid