De danske skoleelever er gået tilbage i både læsning og matematik - især pigerne.
Det viser resultaterne af den seneste Pisa-undersøgelse blandt 15-16-årige skoleelever, som blev offentliggjort tirsdag.
For læsning opnår danske piger et gennemsnit på 499 point i 2022, hvor det i 2018, hvor den seneste undersøgelse blev foretaget, lå på 516 point.
Det er en forskel på 16 point, hvilket er en signifikant tilbagegang.
Om end piger stadig har en signifikant højere gennemsnitlig score end drenge i læsning, er piger gået mere tilbage end drenge mellem 2018 og 2022 i læsning.
Vibeke Tornhøj Christensen er seniorforsker ved Vive og projektleder for Pisa i Danmark.
Hun understreger, at Pisa ikke i sig selv giver forklaringer på de sammenhænge, som rapporten viser.
- Men der er noget, der kunne tyde på, at måske specielt corona har påvirket pigerne og deres trivsel mere, end det har påvirket drengene. Vi kan ikke sige med sikkerhed, at der er den sammenhæng, men det tyder på det, siger hun.
For matematik opnår pigerne et gennemsnit på 483 point. I 2018 var tallet 507, og det er altså en forskel på 24 point, hvilket også er en signifikant tilbagegang.
I 2018 var kønsforskellen mellem piger og drenge i matematik for første gang ikke signifikant, men i 2022 er den signifikante kønsforskel i matematik altså vendt tilbage.
Det skyldes, at der har været et større fald i pigernes matematikresultater end drengenes.
Der har de seneste år - i 2013 og 2018 - ikke været en signifikant kønsforskel i naturfag. Men det er der i 2022.
Det skyldes, at drenge i gennemsnit opnår 6 point mere i naturfag sammenholdt med Pisa 2018, mens pigerne som gennemsnit er gået 3 point tilbage.
Vibeke Tornhøj Christensen mener, at det er fint at tale om kønsforskellene i Pisa-testene.
Men der, hvor der virkelig opstår en forskel er, når man ser på skoleelevernes socioøkonomi.
- Vi kan se, at der er andre faktorer, som måske i virkeligheden i højere grad spiller ind. Hvis man ser på elevernes socioøkonomiske baggrunde, så har det langt større betydning end køn. Det er den største ulighedsskaber, siger hun.
Selv om elevernes familiemæssige baggrund betyder mindre i Danmark end i mange af de andre lande, som deltager i Pisa, er der stadig en klar sammenhæng mellem elevernes baggrund og deres faglige kompetencer.
Ses der udelukkende på de danske elever, der tilhører den nederste fjerdedel rent socioøkonomisk, og de elever, der tilhører den øverste fjerdedel rent socioøkonomisk, scorer førstnævnte i gennemsnit 451 point i matematik i Pisa 2022, mens sidstnævnte scorer 525 point.
Der er dermed en forskel på 74 point mellem de socioøkonomisk bedst stillede elever og de dårligst stillede elever.
Forskellen mellem den øverste fjerdedel og nederste fjerdedel er 73 point i læsning og 80 point i naturfag i Pisa 2022.
/ritzau/
-
Selv om elevernes familiemæssige baggrund betyder mindre i Danmark end i mange af de andre lande, som deltager i Pisa, er der stadig en klar sammenhæng mellem elevernes baggrund og deres faglige kompetencer. (Arkivfoto).
