Annonce
Indland

Pilot i evakueringsfly: Har været en kamp at komme i luften

DAT-fly med evakuerede fra Afghanistan ankom onsdag morgen til Københavns Lufthavn. Flyet blev også brugt til at flyve det danske fodboldlandshold rundt under EM. Foto: Presse-Fotos.dk/Ritzau Scanpix

Det har krævet hurtigt arbejde og krumspring at få evakueringsfly med personer hjem fra Pakistan.

Det har været en stor logistisk opgave at komme i luften med det fly, der onsdag morgen er landet i København med 15 passagerer fra Pakistan. De var i første omgang blevet hentet ud af Afghanistan.

Det fortæller Jesper Rungholm, der er pilot og administrerende direktør for flyselskabet DAT, som havde opgaven med evakueringen.

- Det logistiske er den helt store udfordring i sådan en opgave. Alle lande kræver overflyvningstilladelser, og det er ikke noget, man bare ringer og får.

- Normalt har man lang tid til at planlægge sådan en flyvning, men her skulle det gå hurtigt.

- Det har været lidt af en kamp for alle involverede at få det her til at lykkes, siger Jesper Rungholm.

Flyet lettede fra Islamabad i Pakistan tirsdag klokken 22.30, mellemlandede i Tbilisi i Georgien og landede i Københavns Lufthavn omkring 07.45 onsdag.

Jesper Rungholm fortæller, at det har krævet godkendelser i lande som Tadsjikistan, Usbekistan, Turkmenistan, Armenien, Georgien og Tyrkiet for at kunne gennemføre flyvningen.

- Mange af landene har normalt en-to ugers sagsbehandlingstid, og det er ikke muligt at kontakte dem 24 timer i døgnet, og de har ikke alle samme stress for at få det her i hus og til at lykkes.

- Vi fik først den sidste tilladelse klokken 18 i går. Det har krævet nogle krumspring og god hjælp fra Udenrigsministeriet at få det her til at gå op, siger han.

Jesper Rungholm uddyber, at det samtidig har været lidt af et puslespil at få det hele til at passe i forhold til arbejdstidsreglerne.

Han er til dagligt administrerende direktør, men på grund af corona endte det med at blive ham selv, som sad i cockpittet.

På grund af færre opgaver end normalt har DAT sendt piloter på arbejdsdeling, der er en ordning under corona, hvor man er hjemme på dagpenge en fast del af sin arbejdstid, og derfor kunne de ikke bare kaldes på arbejde.

- Derudover har vi været lidt coronaramte og vaccineramte. Det har været vanskeligt at få til at gå op. Derfor blev det i sidste ende den gamle mand selv, der kom afsted, siger Jesper Rungholm.

Der er plads til 111 passagerer i flyet. I Folketinget har det givet undren hos Venstre, at størstedelen af sæderne var tomme.

Jesper Rungholm fortæller, at DAT ikke kunne have strækket tidsplanen mere.

- De kunne ikke nå at få flere med ud (til flyet, red.), og vi kunne ikke vente længere, fordi vi har en ny flyvning med en anden kunde i dag - faktisk bare to timer efter, at vi landede, siger Jesper Rungholm.

Han fortæller, at flyet onsdag formiddag flyver til Tyrkiet.

  • DAT-fly ankommer til Københavns lufthavn
    DAT-fly med evakuerede fra Afghanistan ankom onsdag morgen til Københavns Lufthavn. Flyet blev også brugt til at flyve det danske fodboldlandshold rundt under EM. Foto: Presse-Fotos.dk/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem