Annonce
Indland

Politikerne får en tur med hans skarpe streg

Politikens faste tegner Roald Als, der fylder 75 år den 2. april. Han har desuden illustreret mere end 40 børnebøger. (Arkivfoto). Foto: Sophia Juliane Lydolph/Ritzau Scanpix
Karikaturtegneren Roald Als har gjort sit bedste for at spidde politikere og vælte magthavere af pinden i mere end 45 år. Søndag den 2. april fylder han 75 år.

Anders Fogh som hulemand, Pia Kjærsgaard i en muddergrøft og Lars Løkke i laset tøj.

Roald Als' tegninger i Politiken er blevet en institution. Hans karikaturer af politikerne – især de borgerlige af slagsen – går til stålet.

- Jeg håber sgu ikke, jeg er blevet mildere i min kritik med alderen, det ligger jo i jobbet, siger tegneren, der fylder 75 år den 2. april.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og selv om han har opnået det, der i den brede befolkning vil karakteriseres som "den pensionsmodne alder", bliver han ved med at tegne for Politiken, til han bliver smidt ud.

Roald Als er en mand af den gamle skole. På trods af iPads og alverdens digitale tegneprogrammer holder han fast i sin elskede pen og sit papir.

Drømmen om at være tegner har altid været der. Roald Als har beundret andre tegnere, men aldrig kopieret nogen. Særligt Eiler Krag - eller tegnernes tegner, som Als kalder ham, - ser han op til.

- Hans humor var dejlig skæv, siger Als.

Det har da også været humoren, der har drevet Roald Als' professionelle værk. Satiretegner har han været lige siden de unge år.

Han blev uddannet som illustrator i 1974 og begyndte at tegne for blade og aviser kort efter. I 1980 blev han tilknyttet Weekendavisen, og siden 1994 har Politikens spalter været hans faste lærred.

Christiansborg er på mange fronter øretævernes holdeplads, også når det gælder satiriske tegninger.

Men politikerne skal ikke bare have en tur i karikaturens manege, mener Als. Hvis han kan være med til at "fjerne tåbelige politikere", så er hans profession helt fuldbragt.

- Det gælder om at få væltet den til enhver tid siddende regering, undtagen hvis den har Anker Jørgensen som statsminister, griner han.

Tegneren lægger ikke skjul på, at han er politisk venstreorienteret. Socialdemokrat af den gamle skole kalder han sig.

- Men jeg har ikke stemt på dem, siden de holdt op med at være socialdemokrater, siger han.

Roald Als er ikke for fin til at give sine egne politiske åndsfæller en over snuden, så længe det har bund i virkeligheden. Derfor optræder statsminister Mette Frederiksen konsekvent som en blå figur på Als' tegninger.

- Jeg kan ikke tegne hende som blå, hvis hun ikke var det. Så er det ikke sjovt, siger han.

Selv om Roald Als fylder 75, ser han sig selv på samme måde, som han altid har gjort. Undtagen lige på fodboldbanen, der synes han selv, at han er blevet for langsom.

- Men jeg er heldigvis en bedre tegner, end jeg er fodboldspiller, griner han.

/ritzau/

  • Sophia Juliane Lydolph
    Politikens faste tegner Roald Als, der fylder 75 år den 2. april. Han har desuden illustreret mere end 40 børnebøger. (Arkivfoto). Foto: Sophia Juliane Lydolph/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem