Annonce
Indland

Provokunstner kalder koranlov for bombe under fri kunst

Forbud mod koranafbrændinger er et makværk fra regeringen, der går ud over fri kunst, siger Bjørn Nørgaard.

Den danske kunstner og billedhugger Bjørn Nørgaard angriber regeringens lovforslag, der skal forhindre koranafbrændinger.

Han kalder det et "makværk" og mener, at regeringen ofrer den frie kunst.

Det siger han i et interview med Berlingske.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Regeringen har fremsat et forslag til et juridisk indgreb mod koranafbrændinger efter en stribe af afbrændinger, der har skabt spændinger mellem Danmark og mellemøstlige lande.

Ordlyden kommer til at være, at det kan straffes, hvis man behandler genstande med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund "utilbørligt".

Loven vil ifølge lovudkastet også straffe folk, der måtte foretage en utilbørlig behandling af religiøse genstande i kunstnerisk øjemed.

Der har siden lovforslagets præsentation været relativt stille fra den kunstneriske verden. Men Bjørn Nørgaard tager nu bladet fra munden og forklarer til Berlingske, at han selv har haft brug for tid til at finde ud af, hvordan han skulle formulere sig.

Læs interviewet i Berlingske her

- I dag er der jo ikke tale om, at kunstnerne vil udvide et frihedsbegreb. Her er der tale om et direkte, uprovokeret indgreb fra politikernes side mod kunstnerne. Og så undskylder de det med ham skvadderhovedet (Rasmus Paludan, red.), som de jo sagtens kunne have grebet ind over for, hvis de ville, siger han til mediet.

Blandt andet fremhæver Berlingske den eksiliranske kunstner Firoozeh Bazrafkan, der i flere gange har skændet Koranen som protest mod det iranske præstestyres kvindeundertrykkelse.

Det vil med fremtidens lov ikke være lovligt.

Også chefredaktøren for det franske satiremagasin Charlie Hebdo har rettet alvorlig kritik mod regeringens lovforslag.

- Denne beslutning vil få alvorlige konsekvenser, da den legitimerer blasfemibegrebet og åbner døren for alle former for censur, skrev chefredaktør Gérard Biard i et indlæg i Altinget mandag.

Kunstnere som Simone Aaberg Kærn og Lilibeth Cuenca har i Dagbladet Information betegnet forslaget som problematisk.

Både De Radikale og Alternativet har, efter lovforslaget blev fremstillet, meddelt, at de vil sikre, at den nye lov ikke går ud over religionskritik i kunsten.

Debatindlæg fra Gerard Biard fra Altinget

- Det er en lov, der er blevet lavet relativt hurtigt, så den er ikke helt i skabet. Det er ikke sådan, at vi vil stemme nej, som det ligger nu, men vi kunne godt tænke os, at det område blev mere klart, lød det fra Alternativets politiske ordfører, Sascha Faxe, for to uger siden.

/ritzau/

Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik