Annonce
Indland

Reform har ikke forbedret skilsmisseforældres samarbejde

Hver sjette forælder oplever, at der er sket forbedringer i forældresamarbejdet som følge af deres familieretlige forløb. Det tal har ligget stabilt på trods af en reform på området i 2019. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Hver sjette forælder i et familieretligt forløb oplever, at de kommer ud med et bedre forældresamarbejde.

Få skilsmisseforældre med en sag i Familieretshuset eller Familieretten oplever, at forløbet forbedrer deres forældresamarbejde.

Til gengæld er der sket en forbedring, når det kommer til deres oplevelse af, hvordan børnene bliver inddraget i sagerne.

Det viser en rapport fra analysecenteret Vive om forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder i 2022.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det går bedre med børneinddragelsen, men det går stadig ikke supergodt med at forbedre forældrenes samarbejde, konkluderer chefanalytiker Karen Margrethe Dahl.

Rapporten er den seneste opfølgning på området efter den familieretlige reform i 2019. Her blev Familieretshuset og familieretterne oprettet, mens Statsforvaltningen blev nedlagt.

Formålet var netop at sikre en stærkere inddragelse af børnene og at gøre forældrene i bedre stand til at håndtere deres samarbejde.

Hver sjette forælder oplever, at der sker forbedringer i forældresamarbejdet som følge af deres familieretlige forløb, fremgår det.

Vive

Denne andel har ikke rykket sig fra før reformen, siger Karen Margrethe Dahl.

- Det var et håb, at flere forældre ville opleve forbedringer i deres samarbejde, når man omlagde organisationen omkring dem. Men det er rigtig svært.

Ifølge analytikeren kan den lave tilfredshed dels skyldes, at forældrene ikke får den rette hjælp. Men også at forældrene kan have for høje forventninger til, hvornår samarbejdet er en succes.

- Det er familier, som har det svært. De kan tro, de skal leve op til nogle idealer, de ikke kan nå. Derfor kan de opleve det som om, der ikke sker fremgang, og at de ikke får hjælp.

- I stedet for direkte venskab skulle et mål måske være at have et tåleligt samarbejde.

Et parameter der derimod har set forbedring, er forældrenes tilfredshed med børneinddragelsen i deres sager.

50 procent af børnene inddrages nu direkte i sagsforløbet, mens det i 2019 var 24 procent.

Samtidig mener hver tredje forældre, at deres barn er blevet passende inddraget i sagen, mens det i 2019 gjaldt 18 procent.

- Man har skruet op for antallet af børn, der kommer til børnesamtaler, og ændret tilgangen, så de ikke bare bruges som vidne i en voksenstyret samtale.

En tredjedel tilfredse forældre er dog ikke nok, anerkender hun.

- Men man skal huske, at forældrene er parter, der står mod hinanden, og i afgørelserne er der ofte en, der føler sig som taber. Det smitter af på resultatet.

Overordnet set vil det uanset reform derfor være svært at nå frem til en meget høj grad af tilfredshed, siger hun.

- Det vil være svært at nå op på 80 procent tilfredshed, fordi familierne bøvler med rigtig meget. Det et for tidligt at konkludere på reformens effekt endnu, men på nogle punkter er man nået et stykke vej.

Rapporten skal indgå i en samlet evaluering af reformen. Den udkommer i slutningen af 2024.

/ritzau/

  • Skilsmisse
    Hver sjette forælder oplever, at der er sket forbedringer i forældresamarbejdet som følge af deres familieretlige forløb. Det tal har ligget stabilt på trods af en reform på området i 2019. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid