Annonce
Indland

Region Midt skal spare: Fire byer mister akutlægebilen

Region Midtjylland skal spare og nedlægger akutlægebilen i fire byer. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Tab af akutlægebil betyder ringere tryghed for borgere og turister, lyder det fra borgmester i Norddjurs.

Antallet af akutlægebiler i Region Midtjylland skal reduceres fra ti til seks, fremgår det af en budgetaftale for 2024.

Regionen er presset af blandt andet stigende udgifter til medicin, og derfor skal der spares.

- Budgetaftalen bærer i høj grad præg af en række meget vanskelige, men desværre helt nødvendige prioriteringer og besparelser, siger regionsrådsformand Anders Kühnau (S) i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De fire akutlægebiler, der lukkes, er placeret i Grenaa, Silkeborg, Ringkøbing og Lemvig.

Fremover vil der kun være akutlægebiler i byer med akuthospitaler - Aarhus, Randers, Horsens, Viborg og Herning - samt i Holstebro.

Det har ifølge regionsformanden været umuligt at undgå forringelser af servicen over for borgerne.

- Forligskredsen har fokuseret på at sikre kvalitet i sundhedstilbuddene og samtidigt undgå, at personalet får endnu mere travlt.

Her er pressemeddelelse fra Region Midtjylland

- Tilbage er serviceforringelser, som vi ikke kan undgå, siger Anders Kühnau.

Ud over færre akutlægebiler indskrænkes åbningstiden også på regionens akutklinikker.

Regionsformanden erkender over for DR, at nogle borgere fremover skal vente længere på akutlægebilen, end de hidtil har gjort.

Men i virkeligheden har der kørt "for mange biler rundt", lyder det fra Kühnau.

- Vi har faktisk for mange i Region Midtjylland, det har vi vidst i årevis. Og det er ikke den rigtige måde at bruge ressourcerne på.

- Vi har brug for læger og andet personale omkring akutlægebilerne inde på vores sygehuse, siger Anders Kühnau til DR.

I Norddjurs Kommune er borgmester Kasper Juncher Bjerregaard (V) ærgerlig over udsigten til at miste akutlægebilen i Grenaa.

- Det er noget, vi ser meget kritisk på, for der er rigtig meget tryghed forbundet med en akutlægebil.

- Det er vigtigt for borgerne på Djursland, men også for de mange turister, der kommer hertil, siger han til Ritzau.

Konsekvensen er ifølge borgmesteren, at det vil tage længere tid, inden borgerne kan blive tilset af en speciallæge.

Kommunen vil ifølge borgmesteren kæmpe med næb og kløer for, at akutlægebilen består.

- Vi har tidligere været udsat for besparelsesforslag, og så har vi mobiliseret. Det gør vi også nu, så jeg mener ikke, at slaget er tabt. Vi har ikke lagt os ned endnu, siger Kasper Juncher Bjerregaard.

Akutlægebilen er bemandet med en speciallæge i anæstesi og en ambulancebehandler. Lægen tilser, vurderer og behandler patienten, og ved behov ledsager lægen patienten i ambulancen til sygehuset.

Aftalen, der er indgået af et stort flertal i regionsrådet, betyder også ændringer på Regionshospitalet Silkeborg.

Her skal Diagnostisk Center ikke længere modtage visiterede akutte medicinske patienter, fremgår det af pressemeddelelsen.

/ritzau/

  • Sygehus detaljer ved Uddannelsesmessen Den Hvide Verden afholdes på Aalborg Universitetshospital
    Region Midtjylland skal spare og nedlægger akutlægebilen i fire byer. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik