Annonce
Indland

Retorikere om nytårstale: Skal nævne krigene og undgå sladder

Dronning Margrethe ses her i modtageværelset på Amalienborg under nytårstalen sidste år. Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
Det er oplagt for dronning Margrethe at sætte fokus på udlandets krige i nytårstalen, vurderer retorikere.

Når dronning Margrethe nytårsaften sætter sig til rette på Amalienborg for at sende sin nytårshilsen til Danmark og resten af rigsfællesskabet, kan hun umuligt komme uden om de igangværende krige i Ukraine og Gaza.

Også selv om talen ikke må blive politisk.

Sådan lyder det fra erhvervsretoriker Mette Højen og formanden for organisationen Danske Taler, retorikeren Jesper Troels Jensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Begge giver deres bud på, hvad dronningens nytårstale bør indeholde for at blive en vellykket tale, der sætter punktum for 2023.

- Et overordnet emne er krig og fred. Og det vil i den forbindelse helt sikkert være oplagt for dronningen at komme ind på, hvordan vi alle har et ansvar for at skabe en bedre verden.

- Nytårstalen er generelt en variation over det at være menneske både i det globale samfund og i det nære, siger Mette Højen.

Mette Højen tror ikke nødvendigvis, at dronningen nævner Ukraine og Gaza specifikt. Men krig bliver helt sikkert et tema.

- Det er en ekstremt fin balancegang - især hvis hun kommer ind på krigene i Ukraine og Gaza, for hun må aldrig blive politisk, lyder det.

Jesper Troels Jensen vil også både anbefale og forvente, at dronning Margrethe berører konflikterne mellem dels Ukraine og Rusland, dels Israel og Hamas-bevægelsen i Gaza på en forsigtig måde.

- Hun er nødt til at sige noget om de to forfærdelige krige, der raser i og nær Europa, men hun kommer til at gøre det på en meget afdæmpet måde, lyder det fra formanden for Danske Taler.

Over for krigene i udlandet står de fredelige forhold, som de fleste i Danmark lever under, bemærker Mette Højen. Og hvis hun var dronningens taleskriver, ville hun sætte fokus på netop freden.

- Hvis jeg skulle skrive talen, ville jeg nævne et begreb som taknemmelighed, for lige nu står det liv, som mange danskere har, i skarp kontrast til de forhold, der findes andre steder i verden, siger retorikeren.

- Det kunne være en opfordring til at sætte pris på de små ting i livet og på, at vi har hinanden. At man kan gå på gaden i Danmark og føle sig sikker.

Noget, som dronningen til gengæld bør holde sig fra at nævne, er personsager i Kongehuset, mener begge retorikere.

Hun skal slet ikke adressere rygter om de enkelte familiemedlemmer - herunder et meget omtalt møde mellem kronprins Frederik og en mexicansk model og tv-vært i Spaniens hovedstad, Madrid.

- Hun vil til gengæld rose kronprinsen og kronprinsessen for deres indsats og arbejde. Det vil hun også gøre i forhold til prins Joachim for at vise, at der er styr på familien, siger Jesper Troels Jensen.

Uanset hvad dronning Margrethe nævner i sin nytårstale er de to retorikere enige om, at indholdet ikke er det mest afgørende. Det er nytårstalen som tradition sammen med det faktum, at dronningen generelt har stor opbakning i befolkningen, som har størst betydning.

- Der er meget få ting, der samler nationen i dag, og derfor er dronningens nytårstale vigtigere, end den nogensinde har været. Det vigtigste er, at hun overhovedet er der, siger Jesper Troels Jensen.

/ritzau/

  • Dronningens nytårstale afholdes på Amalienborg Slot, Dronning Margrethe, Dronningen
    Dronning Margrethe ses her i modtageværelset på Amalienborg under nytårstalen sidste år. Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand