Nogle mennesker bliver mildere med årene. Men ikke Pink Floyd-legenden Roger Waters, som på det seneste er blevet endnu mere obsternasig end før.
Den 6. september fylder han 80 år som stadig særdeles aktiv.
Men under sin igangværende turné, der har bragt ham til blandt andet Europa og Danmark, er han løbet ind i hård kritik og sågar aflyste koncerter nogle steder.
Det skyldes blandt andet udtalelser om, at Ukraine selv har været med til at fremprovokere den russiske invasion.
I Tyskland var der også ballade på grund af påstået antisemitisme fra Waters, der i årevis har været en skarp kritiker af Israels politik over for den palæstinensiske befolkning.
Mediebålet fik endnu mere benzin med et flammende tweet fra hustruen til hans gamle bandkollega David Gilmour, hvilket definitivt slog bunden ud af alle fanfantasier om en fremtidig Pink Floyd-reunion.
Her kaldte hun Waters for antisemit, Putin-forsvarer, skattesnyder og misundelsessyg megaloman.
Men ingen kommer uden om Waters og bandet Pink Floyds monumentale betydning i musikhistorien.
Forfatteren til klassikere som "Wish You Were Here", "Another Brick in The Wall, part 2" og "Comfortably Numb" står for evigt strunk i rockgalleriet.
Men den vrede Roger Waters har også haft sit at slås med.
Under Anden Verdenskrig døde hans far. Sorgen og det politiske engagement, som faderens død satte i gang, prægede ham som musiker i de år, hvor Pink Floyd under hans lederskab blev et af de mest toneangivende i musikhistorien.
I 1973 fik Pink Floyd et megahit med albummet "Dark Side of the Moon". Det blev i 1979 efterfulgt af det monstrøst succesrige dobbeltalbum "The Wall", som siden også blev til en koncert og en film.
Her satte Waters ord på sine egne dæmoner med alter egoet Pink uden far, men en dominerende mor, kvaler med kvinder og modviljen mod at være rockstjerne som en mur mellem ham og verden.
Så tykt smurt på, at nogle siden har kaldt bandet "Pink Freud".
Men med Waters som den kreative drivkraft, tekstmager og indpisker udgav Pink Floyd nogle af de bedst sælgende og mest roste rockalbummer i historien.
Undervejs brændte den vrede Roger Waters mange broer. Mest afgørende til makkeren i Pink Floyd, guitarist og komponist David Gilmour.
Efter albummet med den passende titel "The Final Cut" forlod Waters bandet med forventningen om, at det så var slut med Pink Floyd.
Men Gilmour fortsatte med at spille egne samt Pink Floyd-sange. Der skulle i sidste ende en retssag til for at afgøre, om Gilmour og de to oprindelige medlemmer Rick Wright og Nick Mason kunne få lov at fortsætte uden Waters.
Waters tabte, og så var han og Gilmour ikke på talefod i 20 år, før de til manges store overraskelse optrådte sammen med resten af Pink Floyd i 2005 i forbindelse med Live 8-koncerterne.
Men gode venner blev de ikke igen, og efter maskingeværsalven fra David Gilmours kone for nylig er al tale om en genforening endegyldigt ovre.
Muren er atter intakt.
/ritzau/
-
Den 6. september fylder Roger Waters 80 år. (Arkivfoto). Foto: Daniel Bockwoldt/Ritzau Scanpix
