Annonce
Indland

Salget af svensk cykelhjelm er styrtdykket i Danmark

Salget af Hövding 3-cykelhjelmen er faldet i Danmark, efter at Forbrugerstyrelsen i Sverige stoppede salget af hjelmen i Sverige. Det oplever både Jupiter Cykler ApS og Fri BikeShop. (Arkivfoto). Foto: Celina Dahl/Ritzau Scanpix
Efter at salget af cykelhjelmen Hövding 3 er stoppet i Sverige, er danskerne blevet skeptiske overfor hjelmen.

Salget af Hövding 3-cykelhjelme er faldet i Danmark, efter at den svenske forbrugerstyrelse indførte et permanent salgsstop og tilbagekaldelse af cykelhjelmen Hövding 3 den 15. december.

Det oplever cykelforhandlerne hos de to store cykelkæder Jupiter Cykler ApS og Fri BikeShop.

- Salget er blevet mindre, og vi sælger nok kun en tiendedel nu i forhold til, hvad vi gjorde op til sidste jul, siger den administrerende direktør i Jupiter Cykler ApS, Stig Andkjær Jensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Jupiter Cykler ApS har efterfølgende oplyst i en mail til Ritzau, at de er ved at udfase cykelhjelmen.

Hos Fri Bikeshop oplever de, at kunderne er blevet mere skeptiske ved at købe cykelhjelmen. Det siger indehaveren af Fri BikeShop i København, Peter Mollerup.

- Folk stiller spørgsmål til, hvad problematikken er ved cykelhjelmen, og flere vælger ikke at købe den, fordi de ikke stoler på, at den puster sig ud, siger han.

Torsdag valgte Forvaltningsretten i Sverige at omstøde den svenske forbrugerstyrelses beslutning om at indføre et permanent salgsstop og tilbagekalde cykelhjelmen.

Derfor kan Hövding 3-hjelmen godt sælges. Selskabet bag cykelhjelmen, Hövding Sverige AB, valgte alligevel at indgive en konkursbegæring. Det oplyste det i en pressemeddelelse torsdag.

- De skader, der er forårsaget af den svenske forbrugerstyrelses handlinger, er dog så omfattende, at bestyrelsen ikke kan se, at der er grundlag for at fortsætte virksomheden.

Hövding-cykelhjelmen er udformet som en krave, man bærer om halsen. Hvis cyklisten vælter med den på, vil cyklistens hoved automatisk blive dækket af en airbag, der springer ud fra kraven.

Forbrugerstyrelsen i Sverige indførte i november et midlertidigt salgsstop af cykelhjelmen med begrundelsen, at der "kunne være sikkerhedsrisici ved at bruge hjelmen".

Styrelsen har vurderet, at cykelhjelmen ikke er beskyttende nok i mange situationer.

Hos Fri BikeShop har de ifølge Peter Mollerup heller ikke oplevet, at kunder er kommet til skade, fordi cykelhjelmen ikke er blevet udløst.

- Vi har større tiltro til dem, der udfører testen på cykelhjelmene, end vi har til Sikkerhedsstyrelsen i Sverige, siger han.

Jupiter Cykler ApS har fem butikker i Danmark - blandt andet i Odense, Lyngby og Billund.

Fri BikeShop har 101 butikker spredt ud over hele Danmark.

/ritzau/

  • Hövding cykelhjelm
    Salget af Hövding 3-cykelhjelmen er faldet i Danmark, efter at Forbrugerstyrelsen i Sverige stoppede salget af hjelmen i Sverige. Det oplever både Jupiter Cykler ApS og Fri BikeShop. (Arkivfoto). Foto: Celina Dahl/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde