Årsskiftet markerer et afgørende brud med dansk posttradition, der kan få væsentlige kulturelle konsekvenser.
Som følge af Folketingets postaftale fra efteråret bliver frimærker udfaset, og prisen på at sende et brev stiger til 25 kroner. 1000 postkasser lukkes landet over.
- Det vil formentlig være begyndelsen på enden for brugen af frimærker, siger Otto Kjærgård, der fra 1999 til 2023 har været redaktør på Posthistorisk Tidsskrift.
Hvis man har en bunke frimærker liggende i skrivebordsskuffen, skal man skynde sig at få dem byttet.
Den 1. januar bliver de ugyldige, dog med mulighed for ombytning frem til 30. juni. Postaftalen indfører, at frimærker ikke længere er momsfritaget, og de erstattes derfor af dyrere såkaldte postmærker.
Frimærker har historisk set haft en stor kulturel betydning.
- De har været et spejl af vores land. Vi har udgivet frimærker, der på en eller anden måde fortæller omverden, hvem vi er, siger Otto Kjærgård.
Det forventer han nu vil gå tabt.
Traditionelt har prisstigninger på posten vakt stor folkelig opstandelse.
- Man har været rasende hver gang, og det undrer mig, at flere ikke er det nu. Men det er nok fordi, folk ikke sender breve længere, siger Otto Kjærgård.
Frimærker er de seneste år blevet en ringere forretning, og flere steder i verden har man derfor taget en ny tilgang til dem for at holde liv i dem, forklarer han.
- Der er lande, som ikke har noget med Barbie at gøre, som laver Barbie-frimærker.
Når frimærkerne mere får karakter af glansbilleder, repræsenterer de ikke længere nationens kulturelle og historiske særpræg.
- Man mister deres oprindelige værdi som et værdisymbol, en betaling for en ydelse, som frimærkerne altid har været, siger Otto Kjærgård.
/ritzau/
-
Frimærkerne viser, hvem vi er, og spejler vores land. (Arkivfoto). Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
