Annonce
Indland

Stormen Pia kan lamme trafikken op til jul

Her ses forhøjet vandstand omkring havnen i Sønderborg i oktober. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Stormen, der er navngivet Pia, kan få indvirkning på danskernes juletrafik på tværs af landet.

Lige op til jul får Danmark en ny gæst. Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har udsendt en varsel om storm torsdag aften og givet den navnet Pia.

Stormen, der særligt ser ud til at ramme de nordvestlige kyster, ventes at have vindstød af orkanstyrke.

Det er helt generelt i de kystnære områder, man virkelig vil kunne mærke, vinden tage fat. Men også inde over land vil Pia gøre sig bemærket.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og stormen lader sig ikke kun mærke i luften, men kan få vidtrækkende konsekvenser for blandt andet juletrafikken landet over.

- Vi varsler storm med alt, hvad storm indebærer. Det er restriktioner på broerne, problemer med færgetrafikken, væltede træer og spærrede veje, siger vagtchef ved DMI Jens Lindskjold om de mulige konsekvenser, der følger med stormen Pia.

Blæsevejret vil først ramme omkring klokken 17 torsdag i Vestjylland. Et par timer senere vil det trænge længere ind over landet og ramme Vest- og Nordsjælland.

Det bliver ved ud på natten fredag, hvorefter det vil stilne af.

- Det betyder ikke, at det bliver vindstille. Det er blæsende efter stormvejret, bare ikke lige så meget, siger Jens Lindskjold.

Det voldsomme vejr og den kraftige vind vil give forhøjet vandstand flere steder i landet - dog med lidt forsinkelse efter stormen.

Det ventes, at vandstanden vil stige 250 til 350 centimeter over daglig vande fredag morgen. Centrale dele af Vestkysten, Limfjorden samt i Kattegat, Storebælt og den nordlige del af Øresund, Isefjorden og Roskilde Fjord vil også blive ramt af højere vande.

- Det er en forhøjet vandstand i en kategori, som vi ikke ser hvert år, siger vagtchefen og pointerer, at DMI vil komme med mere information om den høje vandstand rundt i landet onsdag, da det først for alvor vil toppe fredag.

Allerede tirsdag middag varslede DMI forhøjet vandstand flere steder i landet og opfordret borgere i kystnære egne til at orientere sig om, hvor man kan hente sandsække.

Blandt andet i Lejre Kommune er man tirsdag begyndt at uddele sandsække til borgerne, så de kan sikre deres huse mod oversvømmelse i dagene op til jul.

/ritzau/

  • 2023: Året i billeder - Indland
    Her ses forhøjet vandstand omkring havnen i Sønderborg i oktober. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Banker finder fejl i 20.000 gældssager

Indland

Nye danske restauranter er under pres inden uddeling af michelinstjerner

Annonce
Annonce
112

Ung mand flygtede fra politiet, mens musikken bragede afsted

Nykøbing

Mistede balancen efter slag: Så blev han sparket på åben gade

112

Varebil og lastbil i sammenstød

Indland

Banker finder fejl i 20.000 gældssager

Vejret

DMI varsler: Kraftig regn og skybrud på vej til Sydhavsøerne

Lolland

Sygdom tvinger ø-færger til at sejle efter nødplan

Falster

Lokal restauratør i spil til eftertragtet hæder: "Kun den har niveauet"

Politik

Venstre-formand regner med tilbagegang

Sport

Landsholdet vinker farvel til fodboldfans i Tivoli inden EM

Udland

Over 2.000 mennesker meldes begravet i jordskred

Indland

Nye danske restauranter er under pres inden uddeling af michelinstjerner

Vejret

Vejret på LF: Lun mandag efterfølges af køligere tirsdag

112

Sag om babypiges voldsomme død: Nu har "faren" besluttet sig

Lokal nyt

Særligt fællesskab i København trækker tråde til Sydhavsøerne: Fylder 10 år

112

30-årig er svært tilskadekommen efter overfald

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Ressourcerne skal udnyttes bedre: Sådan skal der spares 350 millioner

Guldborgsund

Ole føler sig tvunget til at lukke sin restaurant

Vejret

Skybrud og torden kan ramme landsdelen

Sport

Tilfreds trods nederlag i guldfinalen: - Vi har vundet sølvet

Nykøbing

Bymidten skal fornyes for millioner

Sport

Kielstrup: - Nu skal der kraftedme festes

Sport

Nolsøe med tårer i øjnene: - Jeg er sindssygt stolt