Annonce
Indland

Stræbsom bondesøn skrev drejebog til magten

Fogh havde klare planer, for det var forudsætningen for at improvisere ifølge den disciplinerede tidligere Venstre-formand, som fortsat deler vandene. Torsdag den 26. januar fylder Anders Fogh Rasmusen 70 år. (Arkivfoto). Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Som leder var Anders Fogh Rasmussen både beundret og forhadt som få. Han huskes for skattestop, værdipolitik og at føre Danmark i krig. Torsdag fylder han 70.

Symptomatisk for Anders Fogh Rasmussen blev han født på en mandag - ugens første arbejdsdag.

I starten af sit liv stod den målrettede bondesøn tidligt op for at muge ud i stalden, men med flid og stålsat vilje endte han som statsminister og siden generalsekretær i Nato.

Torsdag den 26. januar fylder en af Danmarks længst regerende statsministre 70 år, men det er ikke kun skidt at blive ældre, lyder det i dag.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jo længere tid du kan se tilbage, jo flere år kan du se frem. Du har erhvervet dig erfaringer, der gør, at du er i stand til at bedømme, hvordan fremtiden måske vil forme sig, siger han i anledning af fødselsdagen og parafraserer Winston Churchill.

Allerede da han gik i landsbyskole, blev han kaldt "statsministeren". Som 19-årig blev han folketingskandidat, og han var 34 år, da han blev skatteminister.

Efter det knebne valgnederlag i 1998 overtog han formandsposten i Venstre og udformede sammen med Claus Hjort Frederiksen en stor plan.

Venstre skulle være Danmarks store folkeparti. Det skete ved at omfavne velfærdssamfundet, værdikamp og en aktivistisk udenrigspolitik, som blev Foghs varemærke.

Venstre vandt det følgende valg i 2001, blev Danmarks største parti fire valg i streg og overtog Socialdemokratiets mangeårige førsteplads.

Det var takket være Foghs drejebøger og kontraktpolitikken, hvor løfterne under valgkampen blev fulgt. Vælgerne huskede Poul Nyrup Rasmussen, som forringede efterlønnen trods løfter om det modsatte.

Den disciplinerede Fogh havde klare planer for at nå og holde magten. Derfor blev planerne om en minimalstat droppet til fordel for socialstaten.

- Vi afmonterede frygten for, at Venstre ville bombe velfærdssystemet sønder og sammen ved at komme med et skattestop. Det, tror jeg, beroligede mange vælgere, siger Fogh.

Fogh, der er uddannet økonom, er siden blevet kritiseret for at være for ødsel i en opgangstid.

Men han mente dengang som nu, at "lærebøgerne skulle skrives om", og har siden fremhævet blandt andet velfærdsaftalen, der gradvist forhøjer tilbagetrækningsalderen.

Fogh tror nærmere, at han vil blive husket for værdipolitikken, hvor han tog et opgør med samarbejdspolitikken, kritiserede smagsdommeri og forsvarede retten til at ytre sig frit under Muhammedkrisen.

Herhjemme skulle den enkelte tage ansvar, og ude i verden skulle Danmark, betonede han.

- Det er vigtigere at ændre grundholdningerne i samfundet end at ændre forskellige love, og det synes jeg faktisk, vi lykkedes med, siger han.

Den ivrige motionist Fogh blev gennem et parløb med De Konservative og Dansk Folkeparti og et stramt greb om magten en af de største politiske skikkelser, selv om han fortsat deler vandene som få.

Fogh blev en nær allieret med USA's præsident George W. Bush, som han fulgte i krig i Irak, hvilket var den første krigsdeltagelse for Danmark siden 1864.

Senere konkluderede en krigsudredning, at Fogh havde "strammet" vurderingen af, om Irak havde masseødelæggelsesvåben. Fogh fastholdt, at der "ikke er noget at komme efter".

I 2009 blev han Natos generalsekretær og satte sig på en af de højeste internationale poster, en dansker har siddet på.

/ritzau/

  • Anders Fogh Rasmussen
    Fogh havde klare planer, for det var forudsætningen for at improvisere ifølge den disciplinerede tidligere Venstre-formand, som fortsat deler vandene. Torsdag den 26. januar fylder Anders Fogh Rasmusen 70 år. (Arkivfoto). Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Annonce
112

22-årig sigtet for drabsforsøg efter knivstikkeri

Indland

Datatilsynet med alvorlig kritik i sag om nedbrud af NemID

Annonce
Annonce
Lolland

Statsministeren fremhæver Lolland: - Det er helt og aldeles uretfærdigt

Lolland

Kæmpe nedtur efter afsløringer: Forlader alle poster

Lolland

Kommunen siger nej - men de nægter at give op: Har es i ærmet

Lolland

Trængsel før åbning: Kilometerlang parkeringskø

Lolland

Ex-formand om svindel-anklager: Taget ud af kontekst

Guldborgsund

"Flere begyndte at græde," da de fik den nedslående besked

Guldborgsund

Simon står helt alene: Går imod alle andre borgmestre

Sport

Mark O. Madsen scorer bestyrelsespost i lokal fodboldklub

Lolland

Borgmester efter TSØ-uro: Vi bakker fortsat op

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

112

22-årig sigtet for drabsforsøg efter knivstikkeri

Erhverv

Virksomhed på vej til Nakskov: Forventer at ansætte 80-90 medarbejdere

Lolland

Efter svindel-anklager: Nu reagerer TSØ's nye formand

Guldborgsund

Falstring nomineret til nordisk musikpris

Indland

Datatilsynet med alvorlig kritik i sag om nedbrud af NemID

Annonce
Annonce
Lolland

Problemer med lokalbanen: Indsætter togbusser

Lolland

Kommune: Fejl på udsendte ejendoms-skattebilletter

Lolland

Slukkede brand i nat: Borger var vaks med haveslangen

Samfund

Fængsel på jagt efter særlige bøger

Sport

Nykøbing FC skifter ud på formandsposten

Guldborgsund

Rockerhistorie på Falster: Da rygmærkerne indtog den lille landsby

Sport

Storklub kommer til Maribo - TSØ fik svær pokallodtrækning