Stræbsom bondesøn skrev drejebog til magten

Symptomatisk for Anders Fogh Rasmussen blev han født på en mandag - ugens første arbejdsdag.

I starten af sit liv stod den målrettede bondesøn tidligt op for at muge ud i stalden, men med flid og stålsat vilje endte han som statsminister og siden generalsekretær i Nato.

Torsdag den 26. januar fylder en af Danmarks længst regerende statsministre 70 år, men det er ikke kun skidt at blive ældre, lyder det i dag.

- Jo længere tid du kan se tilbage, jo flere år kan du se frem. Du har erhvervet dig erfaringer, der gør, at du er i stand til at bedømme, hvordan fremtiden måske vil forme sig, siger han i anledning af fødselsdagen og parafraserer Winston Churchill.

Allerede da han gik i landsbyskole, blev han kaldt "statsministeren". Som 19-årig blev han folketingskandidat, og han var 34 år, da han blev skatteminister.

Efter det knebne valgnederlag i 1998 overtog han formandsposten i Venstre og udformede sammen med Claus Hjort Frederiksen en stor plan.

Venstre skulle være Danmarks store folkeparti. Det skete ved at omfavne velfærdssamfundet, værdikamp og en aktivistisk udenrigspolitik, som blev Foghs varemærke.

Venstre vandt det følgende valg i 2001, blev Danmarks største parti fire valg i streg og overtog Socialdemokratiets mangeårige førsteplads.

Det var takket være Foghs drejebøger og kontraktpolitikken, hvor løfterne under valgkampen blev fulgt. Vælgerne huskede Poul Nyrup Rasmussen, som forringede efterlønnen trods løfter om det modsatte.

Den disciplinerede Fogh havde klare planer for at nå og holde magten. Derfor blev planerne om en minimalstat droppet til fordel for socialstaten.

- Vi afmonterede frygten for, at Venstre ville bombe velfærdssystemet sønder og sammen ved at komme med et skattestop. Det, tror jeg, beroligede mange vælgere, siger Fogh.

Fogh, der er uddannet økonom, er siden blevet kritiseret for at være for ødsel i en opgangstid.

Men han mente dengang som nu, at "lærebøgerne skulle skrives om", og har siden fremhævet blandt andet velfærdsaftalen, der gradvist forhøjer tilbagetrækningsalderen.

Fogh tror nærmere, at han vil blive husket for værdipolitikken, hvor han tog et opgør med samarbejdspolitikken, kritiserede smagsdommeri og forsvarede retten til at ytre sig frit under Muhammedkrisen.

Herhjemme skulle den enkelte tage ansvar, og ude i verden skulle Danmark, betonede han.

- Det er vigtigere at ændre grundholdningerne i samfundet end at ændre forskellige love, og det synes jeg faktisk, vi lykkedes med, siger han.

Den ivrige motionist Fogh blev gennem et parløb med De Konservative og Dansk Folkeparti og et stramt greb om magten en af de største politiske skikkelser, selv om han fortsat deler vandene som få.

Fogh blev en nær allieret med USA's præsident George W. Bush, som han fulgte i krig i Irak, hvilket var den første krigsdeltagelse for Danmark siden 1864.

Senere konkluderede en krigsudredning, at Fogh havde "strammet" vurderingen af, om Irak havde masseødelæggelsesvåben. Fogh fastholdt, at der "ikke er noget at komme efter".

I 2009 blev han Natos generalsekretær og satte sig på en af de højeste internationale poster, en dansker har siddet på.

/ritzau/