Annonce
Indland

Tirsdag bliver endnu en blæsende dag - især Nordjylland er ramt

Mandag væltede blæsten et træ over en bil i Helsingør. Tirsdag fortsætter det med at blæse især i Nordjylland. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Et lavtryk, der kommer fra Polen, men nu ligger i Skagerrak, giver meget vind over Danmark i denne uge.

Især i det nordjyske skal man tirsdag forvente blæsevejr ud over det sædvanlige. Det oplyser Mille Jensen, der er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut.

- Især i Nordjylland har der været en del blæst i løbet af natten, og det fortsætter i dag.

I løbet af dagen ser det ud til, at vinden langsomt vil aftage over den sydlige del af Danmark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er stadig blæsende, men det er bare ikke i den kaliber, vi har haft det seneste døgns tid, siger Mille Jensen.

- Men Nordjylland vil stort set opleve det samme i dag, som de oplevede i går.

Meteorologen fortæller, at vinden er i vestnordvestlig retning, og det betyder, at det er Nordjylland, der også tirsdag får de stærkeste vindstød.

Det stærkeste vindstød i det igangværende blæsevejr er blevet målt til 31,4 meter i sekundet i Thisted.

- Det er det, vi kalder stærk storm, fortæller Mille Jensen.

Nordjyderne kan også forvente en del regn tirsdag, og det samme kan de, der befinder sig i det sydlige Danmark.

Men for folk, der befinder sig på dele af Sjælland, det nordlige Fyn og den centrale del af Jylland, kan der være udsigt til et solstrejf tirsdag.

- Der kommer et bælte i midten af landet, hvor det ser ud til at holde rimelig tørt. Der kan godt komme en enkelt byge, men det bliver mindre tørt, og der kan måske komme en lille smule sol, siger meteorologen.

Det er et lavtryk, der befinder sig i Skagerrak, der har bragt det blæsende vejr ind over Danmark.

- Det kommer helt oprindeligt nede fra Polen og har bevæget sig op igennem Sverige, op til Oslofjorden, og så har det bevæget sig en lille smule sydpå ned i Skagerrak.

- Der kommer det til at ligge og lige så stille dø ud over de næste par dage, siger Mille Jensen.

Hun siger, at blæsten især vil stilne af fra onsdag.

/ritzau/

  • Blæst og regn har ramt landet
    Mandag væltede blæsten et træ over en bil i Helsingør. Tirsdag fortsætter det med at blæse især i Nordjylland. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik