Annonce
Indland

Tre danskere er kommet med i oscar-akademiet

Oscar-akademiet har omkring 10.000 medlemmer. Tre af de nytilkomne er danskere. (Arkivfoto). Foto: Richard Shotwell/Ritzau Scanpix
Årets optag til oscar-akademiet inkluderer blandt andre popstjernen Taylor Swift og tre danske filmfolk.

Tre danskere er optaget i oscar-akademiet, The Academy of Motion Picture Arts and Sciences, som står bag oscaruddelingen.

Det skriver kulturmediet Soundvenue.

Der er tale om dokumentarinstruktør Simon Lereng Wilmont og klipperne Michael Aaglund og Charlotte Munch Bengtsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Simon Lereng Wilmont var ved dette års prisuddeling selv nomineret til en Oscar for Bedste Dokumentarfilm for "Et hus af splinter", hvor han følger en gruppe børn på et midlertidigt børnehjem i Ukraine.

På hjemmet kan børnene opholde sig i ni måneder, mens deres sag bliver behandlet, og det bliver besluttet, om de skal videre til et permanent børnehjem, kan blive adopteret eller bo hos noget familie.

Michael Aaglund klippede selvsamme film og har også klippet andre filmsucceser som "De forbandede år" og "Q's barbershop".

Charlotte Munch Bengtsen har også gjort sig bemærket i oscarregi ved at være klipper på dokumentaren "All that breathes", som i 2022 var nomineret til en Oscar for Bedste Dokumentarfilm.

Læs artiklen fra Soundvenue her

Hun har desuden været klipper på de anmelderroste dokumentarer "The act of killing" og "Trøffeljægerne fra Piemonte".

Ifølge Soundvenue er der omkring 10.000 medlemmer af oscar-akademiet. Hvor mange danskere, der er med, findes der ingen officiel liste over, men mediet anslår, at der er tale om mellem 50 og 60.

Foruden de tre danske filmfolk er en række skuespillere, instruktører og musikstjerner som Taylor Swift og The Weeknd blevet optaget.

Medlemmer af oscar-akademiet er med til at stemme om oscarpriser.

Igennem en årrække er oscar-akademiet blevet kritiseret for manglen på repræsentation af minoriteter. Det er blandt andet kommet til udtryk på de sociale medier, hvor hashtagget "Oscarsowhite" bliver brugt flittigt.

Der optages nye medlemmer til oscar-akademiet hvert år, og i 2023 kommer 34 procent af de nytilkomne fra underrepræsenterede etniske grupper, skriver Soundvenue.

Den næste prisuddelingen finder sted den 10. marts 2024.

/ritzau/

  • 95th Academy Awards - Governors Ball Preview
    Oscar-akademiet har omkring 10.000 medlemmer. Tre af de nytilkomne er danskere. (Arkivfoto). Foto: Richard Shotwell/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste