Annonce
Indland

Tre ud af fire byggepladser har fejl i elinstallationer

Sikkerhedsstyrelsen har fundet hundredvis af fejl i byggepladsers elinstallationer. (Arkivfoto). Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Det udgør en stor risiko for sikkerheden på en byggeplads, når der er fejl i elinstallationen, siger styrelse.

Sikkerhedsstyrelsen fandt i løbet af 2022 fejl på tre ud af fire tilsyn med midlertidige elinstallationer på byggepladser.

Det skriver styrelsen i en pressemeddelelse torsdag.

I hvert fjerde tilfælde var fejlene så alvorlige, at installatøren blev bedt om at udbedre dem.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det udgør en stor risiko for byggepladsens sikkerhed og arbejdsmiljø, når der ikke er styr på elinstallationerne, lyder det fra styrelsen.

I alt udførte Sikkerhedsstyrelsen 478 tilsyn med midlertidige elinstallationer på byggepladser sidste år.

Af dem havde 232 mindre fejl, mens 115 havde alvorlige fejl, som førte til påbud.

Manglende jordforbindelse var den fejl, som medførte flest påbud.

Skattestyrelsens pressemeddelelse

Der skal en jordforbindelse til for at eliminere risikoen for at få stød.

- En god jordforbindelse kræver et jordspyd, der er banket så langt ned i jorden, at det er svært at få op igen, siger vicekontorchef Evy Boe Madsen fra Sikkerhedsstyrelsen.

- Hvis ikke der er styr på jordforbindelsen, er der ikke styr på elsikkerheden, og så kan byggearbejdet ende grueligt galt.

- I værste tilfælde snakker vi altså livsfarligt stød, lyder det.

Det er som udgangspunkt den, som ejer elinstallationen på byggepladsen, der har ansvaret for, at den lever op til sikkerhedskravene.

Men Sikkerhedsstyrelsen oplever ofte, at det er dem, der har deres daglige gang på byggepladsen, som er skyld i eksempelvis en manglende jordforbindelse.

- De kan pludselig have behov for at flytte jordspyddet sammen med den midlertidige elinstallation, og så tænker de, at det kan de selv gøre, fordi det virker nemt, siger Evy Boe Madsen.

- Men det må de ikke under nogen omstændigheder.

Derfor opfordrer Sikkerhedsstyrelsen til, at elinstallatørerne går i udvidet dialog med byggeledelsen om elsikkerheden.

/ritzau/

  • Carlsberg Byen
    Sikkerhedsstyrelsen har fundet hundredvis af fejl i byggepladsers elinstallationer. (Arkivfoto). Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik