Annonce
Indland

Udgravning til Femern-tunnel mellem Tyskland og Lolland er færdig

Byggeriet af Femern Bælt-forbindelsen foregår i Rødbyhavn på Lolland. Efter tre år er udgravningen afsluttet, men tunnelen skal først stå klar i 2029. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Efter tre år er udgravningen til den 18 kilometer lange Femern-tunnel mellem Tyskland og Lolland færdig.

Udgravningen til den kommende Femern Bælt-tunnel mellem Danmark og Tyskland er færdig.

Det skriver Femern A/S, der er en del af Sund og Bælt, i en pressemeddelelse tirsdag.

Udgravningen har taget næsten tre år, fortæller teknisk vicedirektør i Femern A/S Pedro da Silva Jørgensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er den ubetinget største udgravning i Danmarks historie, og det har været en vanskelig opgave. Undergrunden mellem Danmark og Tyskland er en kompleks blanding af forskellige jordarter.

- Det har givet nogle spændende udfordringer undervejs, som det er lykkedes at løse i samarbejde med vores entreprenører. Derfor er vi glade og stolte over, at vi nu er i mål, siger Pedro da Silva Jørgensen.

Tunnelen er 18 kilometer lang, og 15 millioner kubikmeter sand, sten og jord er udgravet fra havbunden.

Det svarer til 6000 olympiske svømmebassiner eller seks Keops-pyramider.

Jorden er placeret bag diger ud for kysten ved Rødbyhavn og har skabt cirka 300 hektar nyt land, som på sigt vil blive til blandt andet strande og vandrestier.

Under udgravningen stødte gravemaskinerne flere gange på enorme granitblokke fra istiden. En af de største vejede 70 ton, og den er blevet opstillet ud for byggepladsen ved Rødbyhavn.

Det forventes, at Femern Bælt-forbindelsen vil stå færdig i 2029. Derefter vil det være muligt at rejse mellem Lolland og Tyskland på syv minutter i tog og 10 minutter i bil.

Når elementerne til bygningen af tunnelen er færdigproduceret, vil de blive sejlet ud i havet og sænket ned i tunnelrenden, hvor de forbindes ét af gangen.

Elementerne er 217 meter lange og vejer 73.500 ton.

Femern A/S forventer at sænke det første tunnelelement ned under jorden senere på året.

/ritzau/

  • Byggeriet af Femern Bælt-forbindelsen
    Byggeriet af Femern Bælt-forbindelsen foregår i Rødbyhavn på Lolland. Efter tre år er udgravningen afsluttet, men tunnelen skal først stå klar i 2029. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik