Annonce
Indland

Ullrich havnede i sort hul efter dopingsag

Jan Ullrich var en af de mest fremtrædende cykelryttere omkring årtusindskiftet, men tyskeren spolerede sin egen karriere med brug af doping. (Arkivfoto). Foto: Joel Saget/Ritzau Scanpix

Den tidligere cykelrytter Jan Ullrich, der vandt Tour de France i 1997, fylder 50 år 2. december. Han har erkendt at have brugt doping i det meste af karrieren.

Da Bjarne Riis vandt Tour de France i 1996, blev holdkammeraten og debutanten Jan Ullrich nummer to.

Mange pegede på Ullrich som en kommende vinder, og det tyske stortalent vandt Touren året efter.

Ullrich, som lørdag 2. december fylder 50 år, har siden - ligesom Riis - indrømmet brug af doping i store dele af karrieren.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det gjorde Ullrich første gang i sommeren 2013 og senest i forbindelse med en ny dokumentar om den tyske cykelrytters liv.

- Jeg var ung og naiv og kom ind i et system, der allerede eksisterede. Det blev fremstillet så spiseligt og uundværligt for mig, at jeg besluttede at gøre det.

- Min karriere ville have været forbi, hvis jeg ikke gjorde det. Jeg har aldrig følt mig som en kriminel, forklarede Ullrich.

Doping lagde allerede inden indrømmelserne en skygge over Ullrichs store resultater på cyklen, som han især hentede omkring årtusindskiftet for Telekom og T-Mobile.

Cykelrytteren fra DDR blev nummer to i sit første Tour de France, mindre end to minutter efter Riis. Det var i 1996. Året efter vandt han selv.

Det blev indledningen til en Tour-epoke, som ud over sejren i 1997 gav Ullrich hele fem andenpladser. Det blev også til syv etapesejre i Touren.

Omvendt kan man sige, at Armstrong kom til og stjal det meste af hæderen i Touren, netop som Ullrich havde fået sit internationale gennembrud.

Blandt få ryttere i Touren var Ullrich en af dem, der for alvor kunne true Armstrong, som blev knaldet for doping flere år senere og fik frataget sine syv Tour-sejre.

Ullrich var samtidig en mand, der havde sine problemer at slås med ved siden af kampene med texaneren.

Hans indstilling haltede, og i vinterperioden blev han for tyk for en cykelrytter. Derfor endte Ullrich altid i et kapløb med tiden for at blive klar til Touren.

Ullrich, som blev kaldt århundredetalentet, endte som nummer to efter Marco Pantani i 1998 og nummer to efter Armstrong i 2000, 2001 og 2003.

Sager uden for cyklingen fyldte også meget for Ullrich, der i foråret 2002 mistede sit kørekort på grund af spritkørsel. I juni samme år blev han taget med amfetamin i blodet og fik seks måneders karantæne.

Stoffet havde han taget i forbindelse med en fest, og Ullrich angav senere sit nederlag til Armstrong i 2001 som årsag til, at han var havnet i en depression.

Han blev derudover nummer fire i Tour de France i 2004.

Tredjepladsen i 2005 var et af de resultater, som siden blev slettet fra Ullrichs rekordliste som følge af hans involvering i den store Puerto-sag fra Madrid, hvor tyskeren var kunde hos dopinglægen Eufemiano Fuentes.

I lighed med en lang række andre ryttere blev han trukket ud af Touren kort før starten i 2006 på grund af netop Operacion Puerto.

Ullrich blev tvunget til at stoppe sin cykelkarriere, efter at han blev fældet i dopingsagen, og siden gik meget skævt for klatreren fra Rostock.

Nedturene førte til spiritus- og stofmisbrug og en dom for overfald på en prostitueret, inden det kulminerede med et indbrud og klammerier hos hans nabo, skuespilleren Til Schweigers, på Mallorca i 2018.

Ullrich er i dag ude af cykelsporten og har fået det bedre. Han er gift med Sara og bor lige nu på Mallorca i Spanien med sønnerne Max, Benno og Toni. Han er også far til datteren Sarah Maria, der bor med sin mor i Schweiz.

/ritzau/

  • JOEL SAGET
    Jan Ullrich var en af de mest fremtrædende cykelryttere omkring årtusindskiftet, men tyskeren spolerede sin egen karriere med brug af doping. (Arkivfoto). Foto: Joel Saget/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem