Annonce
Indland

Underleverandører kan kompenseres for faste omkostninger

- Er man ramt af restriktioner, skal der også være hjælp, understreger Simon Kollerup på et pressemøde fredag om coronavirus i Danmark. Foto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Cateringfirmaer, restauranter og teltudlejere skal fremover omfattes af politiske hjælpepakker.

Det skal også være muligt for underleverandører at få økonomisk hjælp fra staten, når de rammes af coronarestriktioner.

Det mener erhvervsminister Simon Kollerup (S), som derfor lægger op til, at Folketingets hjælpepakker udvides, så også underleverandører omfattes.

Det siger han på et pressemøde fredag eftermiddag om coronavirus i Danmark.

Udvidelsen betyder konkret, at cateringfirmaer, restauranter og teltudlejere også får mulighed for - for eksempel - at blive kompenseret for faste omkostninger.

- Vi forstår godt, at I er ramt, og at det er svært lige nu. Og derfor vil jeg også allerede sige i dag, at vi lægger op til, at kompensationsordningerne udvides.

- På den måde skaber vi mere samtidighed mellem restriktioner og skærpelser og kompensationer, siger Simon Kollerup og tilføjer:

- Er man ramt af restriktioner, skal der også være hjælp.

Det er på grund af stigende smitte med coronavirus i samfundet, at myndighederne har besluttet at forlænge gældende restriktioner.

Det betyder, at kravet om, at restauranter og barer skal lukke klokken 22 forlænges frem til 18. oktober. Det skulle egentlig være udløbet 4. oktober.

Også forsamlingsforbuddet på 50 personer forlænges. Som noget nyt kommer det også til at gælde private arrangementer såsom bryllupper og fødselsdage. Eventuelt personale, for eksempel tjenere og kokke, tæller med, når man opgør antallet af deltagere.

Ændringerne træder allerede i kraft fra lørdag klokken 12.

På pressemødet sagde erhvervsministeren, at han i løbet af fredagen har drøftet spørgsmålet med partier i Folketinget.

Ifølge Ritzaus oplysninger er det dog endnu ikke aftalt, præcis hvordan ordningen kommer til at se ud, eller hvem der er omfattet.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) slog på pressemødet fast, at smitten i efteråret er kommet tidligere "end vi havde regnet med".

Det er derfor vigtigt, at "vi får slået smitten ned", påpeger han.

I brancheorganisationen Dansk Industri (DI) har medlemsdirektør Lars Frelle-Petersen forståelse for, at tiltag er nødvendige for at begrænse smittespredningen.

- Men for rigtig mange virksomheder inden for oplevelses- og eventområdet er situationen alvorlig, og de får brug for kompensation for at klare sig igennem.

- Derfor er det positivt, at kompensationen forlænges og udvides. Det er helt afgørende - også for de mange underleverandører, siger han i en skriftlig kommentar.

  • Pressemøde om Coronasituationen i Danmark
    - Er man ramt af restriktioner, skal der også være hjælp, understreger Simon Kollerup på et pressemøde fredag om coronavirus i Danmark. Foto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Annonce
Annonce
Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Lokal nyt

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Dølle

- Det er noget, der har rigtig, rigtig høj prioritet

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

112

Stoppet med tåregas i bilen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Annonce
Annonce
Lolland

Henrik er ikke i tvivl: Den vil ødelægge vores by

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Dølle

Husker du? Når damerne går fest-amok

Lolland

Trods store ændringer: Gode nyheder fra Dølle

Sport

Skæbnekamp for NFH: - Det vil være en kæmpe skuffelse

Lolland

Vestas udvider i Nakskov og søger ansatte