Annonce
Indland

Ungdommelig hitsmed blev modedesigner

Den 5. april 2023 fylder den amerikanske musiker, producer og nu kreativ modechef Pharrell Williams 50 år. (Arkivfoto). Foto: Angela Weiss/Ritzau Scanpix
Multitalentet Pharrell Williams, der fylder 50 år den 5. april, har taget mange forskellige skridt på karrierevejen, der generelt har været brolagt med succes.

Pharrell Williams må være født under en heldig stjerne. I hvert fald er han en mand af mange talenter.

Og til trods for at han runder et halvt århundrede den 5. april, fremstår han stadig ekstremt ungdommelig. Og stjernen bliver ved med at kaste sig ud i nye kreative udfordringer.

Hans karriere har været et krydsfelt mellem musik og mode, for den succesfulde producer og hitsmed har ikke kun sans for iørefaldende melodier og fængende tekster.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han har også et godt øje for tøjdesign. Så godt, at han for nylig er blevet hyret som ny kreativ direktør for mænd for luksusmodehuset Louis Vuitton.

Hans første kollektion for Louis Vuitton vil blive afsløret til juni i år under modeugen for mænd i Paris.

Det parisiske modehus kalder Pharrell Williams for "en visionær", hvis kreative universer strækker sig fra musik til kunst og mode.

Og Pharrell Williams har da også etableret sig som et kulturelt globalt ikon gennem de seneste tyve år.

I starten af sin karriere sad han mest i producerstolen, men i 2006 udgav Williams sit debut-soloalbum "In My Mind".

I 2013 fik han et stort hit som producer og medvirkende på sangen "Blurred Lines" af Robin Thicke.

Og han gik nok meget fås øre forbi med monsterhittet "Happy" fra samme år. Nummeret var hovedsinglen til soundtracket til filmen "Grusomme mig 2".

Begge sange nåede førstepladsen på Billboard Hot 100 såvel som andre hitlister rundt om i verden.

Sideløbende med sin musikalske karriere har han kastet sig over mode og design.

Williams har drevet mærket Billionaire Boys Club og dets søstermærke Ice Cream siden 2003, hvor luksus og street fashion forenes med den japanske designer Nigo.

Pharrell Williams har både øjne og øre for en god forretning. Hans personlige formue er estimeret til omkring 250 millioner dollar, eller godt 1,7 milliarder danske kroner.

Privat er Williams gift med Helen Lasichanh og har fire børn.

/ritzau/

  • Mærkedage
    Den 5. april 2023 fylder den amerikanske musiker, producer og nu kreativ modechef Pharrell Williams 50 år. (Arkivfoto). Foto: Angela Weiss/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem