Der er efterhånden grupper, der vitterligt har meldt sig ud af demokratiet, siger statskundskabsprofessor.
Folketingsvalget i 2022 var det tredje i rækken af folketingsvalg, hvor andelen af danskere, der besøgte stemmeboksen, faldt. Det er især forskellene på, hvem der stemmer, der giver anledning til bekymring.
Det skriver Jyllands-Posten.
Tallene kommer fra en analyse lavet af Kasper Møller Hansen, som forsker i statskundskab ved Københavns Universitet.
Han advarer om, at Danmark opdeles i et demokratisk A- og B-hold.
Det er nemlig især faktorer som uddannelsesniveau, indkomst, tilknytning til arbejdsmarkedet, og hvor man kommer fra, der adskiller folk, som stemmer, og folk, som ikke gør.
- Uligheden er den værste pine, fordi en stor og voksende gruppe vender demokratiet ryggen. Det er bekymrende, at det er en så klart definerbar gruppe. Hvis bare den var spredt ud over det hele, var det måske ligegyldigt, siger han til Jyllands-Posten.
Analysen viser ifølge avisen, at en ældre dansk kvinde med videregående uddannelse, arbejde og ægtemand med 97 procents sandsynlighed stemmer ved et folketingsvalg.
For ikkevestlige unge mænd med kort eller ingen uddannelse og uden arbejde er valgdeltagelsen på bare 20 procent.
Forskellen mellem folk med en lang videregående uddannelse og folk, der kun har færdiggjort folkeskolen, er på 23 procentpoint. Blandt førstnævnte stemmer 95 procent, mens kun 72 procent stemmer blandt dem, der kun har færdiggjort folkeskolen.
Etniske danskere stemmer også langt oftere end ikkevestlige indvandre. Blandt danskere og efterkommere er forskellen på hele 30 procent, selv om efterkommerne er født og opvokset i Danmark.
/ritzau/