Annonce
Indland

Vandmiljøet er hårdt ramt af værste iltsvind i 20 år

Voldsomme forekomster af alger er et klassisk tegn på iltsvind. Lige nu er iltsvindet i de danske farvande det værste de sidste 20 år. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Iltsvind i de danske farvande har den seneste måned nået et omfang, der ikke er set siden 2002, viser rapport.

Døde fisk i vandkanten og giftig svovlbrinte. Iltsvindet i de danske farvande har den seneste måned nået et enormt omfang og en styrke, der ikke er set siden 2002.

På bare en måned er iltsvindet ottedoblet i forhold til sidste måned, hvor fisk og havmiljø kun blev reddet af usædvanlige sommerstorme.

Siden har de høje temperaturer i kombination med fortsat mange næringsstoffer og septembers rolige vindforhold skabt historisk dårlige iltforhold for fisk, bunddyr og planter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det viser den nye iltsvindsrapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi.

Den viser iltsvindets udbredelse og styrke på baggrund af målinger fra Miljøstyrelsen og data fra myndighederne også i Tyskland og Sverige.

Rapporten viser meget kritiske forhold i september for især bundlevende dyr, fisk og planter. I de hårdest ramte områder søger dyr og fisk væk nu, og fastsiddende dyr som orme og muslinger dør.

- Iltsvindet har allerede nået et katastrofalt omfang. Det, der sker under havets overflade lige nu, er en tragedie for havmiljøet. Og det er ikke engang slut endnu, siger seniorrådgiver Jens Würgler Hansen fra Institut for Ecoscience ved Aarhus Universitet.

Det samlede areal berørt af iltsvind i de indre danske farvande midt i september var på næsten 7500 kvadratkilometer - et areal større end Sjælland.

Heraf var cirka en fjerdedel påvirket af kraftigt iltsvind, svarende til arealet af Lolland-Falster. Iltsvindets udbredelse er på niveau med 1989 og 2000.

Det er det hidtil næststørste omfang registreret for september, kun overgået af iltsvindet i 2002.

I flere af de værst ramte områder såsom det sydlige Lillebælt, Aabenraa Fjord, Flensborg Fjord og Det Sydfynske Øhav er en stor del af farvandenes areal og vandsøjle påvirket af overvejende kraftigt iltsvind.

Det samlede areal berørt af iltsvind i de indre danske farvande er steget markant siden 2010.

Ifølge forskerne ses der for første gang i 15 år udbredt iltsvind også i den sydlige og den centrale del af Kattegat.

En fortsættelse eller forværring af det nuværende iltsvind vil ifølge forskerne bag notatet være meget alvorligt for livet i de indre danske farvande og tilstødende områder.

- Vi er endt her på grund af flere ting. Den vigtigste er, at der fortsat tilføres alt for mange næringsstoffer til det danske havmiljø fra landbruget.

- Og så har vi oveni haft usædvanligt vejr den seneste måneds tid med meget varme og kun lidt vind, siger Jens Würgler Hansen.

Miljøminister Magnus Heunicke (S) siger, at rapporten viser "alarmerende forhold".

Han vil nu indkalde eksperter og organisationer til møde for at sikre, at "alle relevante værktøjer er i brug", lyder det i en pressemeddelelse fra Miljøministeriet.

- Vandmiljøet bliver ikke reddet fra den ene dag til den anden. Det tager tid, siger Magnus Heunicke.

/ritzau/

  • Algeforekomst og iltsvind i Limfjorden
    Voldsomme forekomster af alger er et klassisk tegn på iltsvind. Lige nu er iltsvindet i de danske farvande det værste de sidste 20 år. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid