Annonce
Indland

Vinderen i ballonflyvning fundet efter stormfuldt mesterskab

Ballonskipperne skulle have fløjet første etape ud af otte tirsdag, men måtte desværre aflyse. Så blev onsdags flyvninger aflyst og derefter torsdags. Til sidst var der kun tre flyvninger tilbage og det var usikkert om, nogen overhovedet ville kunne vinde titlen som danmarksmester 2023. (Arkivfoto). Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
Efter seks ud af otte etaper blev aflyst til dette års mesterskab i ballonflyvning, er der kåret en vinder.

Gang på gang på gang blev der hejst sort flag på stævnepladsen for danmarksmesterskabet i ballonflyvning. Hvilket betød, at de 12 konkurrerende ballonskippere måtte blive på landjorden.

Det betød, at hele stævnet hang i en meget tynd tråd. To flyvninger skulle der til for at finde en vinder.

Spændingen blev udløst lørdag, hvor arrangørerne bag kunne kåre en vinder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ballonskipper Kim Larsen vippede tidligere vinder Christoffer Mundt, der har vundet fire år i træk, af pinden og nappede førstepladsen.

- Det har været fantastisk at vinde mesterskabet, efter at jeg i 12 år har været pilot og alle år forsøgt at vinde mesterskabet, siger Kim Larsen.

Uvejr med vindstød af stormstyrke blæste mandag ind over Danmark. Det fortsatte tirsdag, og resten af ugen har det danske sommervejr været ustadigt.

Ballonskipperne skulle have fløjet første etape ud af otte tirsdag, men måtte aflyse.

Så blev onsdagens flyvninger aflyst. Og derefter torsdags.

Til sidst var der kun tre flyvninger tilbage, og det var usikkert, om nogen overhovedet ville kunne vinde titlen som danmarksmester 2023.

- Da vi begynder at nå hen til fredag, før der kommer flyvninger, og vi ser prognoserne for fredag og lørdag, begyndte jeg at blive tvivlsom, siger Kim Larsen.

Tidligere har presseansvarlig Susanne Geil sagt, at man netop starter med at planlægge otte flyvninger, da der ofte er risiko for aflysninger.

- Vejret er så altafgørende en faktor, at det nærmest er unormalt, at der ikke er aflysninger. Det er en kalkuleret risiko, at der vil være aflysninger, sagde hun onsdag.

Men Kim Larsen påpeger, at det er meget sjældent, at der er så mange aflysninger som i år.

- Det har været lidt frustrerende altid at være klar til at skulle afsted, og det så bliver aflyst. Men jeg er rigtig glad for, at det lykkedes med de to flyvninger, siger danmarksmesteren.

Konkurrencen består i at være bedst til præcisionsflyvninger - at komme tættest på et givent mål.

En varmluftsballon har ikke et rat og flyver derfor altid i vindens retning, der kan variere i de forskellige luftlag. Man styrer ballonen op og ned ved at opvarme luften i ballonen.

/ritzau/

  • Danmarksmesterskabet i ballonflyvning DreamBalloon Cup 2021
    Ballonskipperne skulle have fløjet første etape ud af otte tirsdag, men måtte desværre aflyse. Så blev onsdags flyvninger aflyst og derefter torsdags. Til sidst var der kun tre flyvninger tilbage og det var usikkert om, nogen overhovedet ville kunne vinde titlen som danmarksmester 2023. (Arkivfoto). Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik