Annonce
Indland

Vindstød af stormstyrke kan ramme Danmark natten til lørdag

Natten til lørdag kan der komme vindstød af stormstyrke ved de nordvestvendte kyster. Her ses to turister, der tager en selfie i Nørre Vorupør, mens stormende kuling med vindstød af stormstyrke ramte Nordjylland i januar. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Vinden vil tage til, og stedvist kan vi få vindstød af stormstyrke natten til lørdag. Weekenden bliver kølig.

Fredag morgen er dele af landet startet vådt og med en let til frisk vind.

Men i løbet af dagen tager vinden til, og i aftenen og natten kan byde på vindstød helt op til stormstyrke i dele af landet.

Det siger Mette Wagner, som er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

Artiklen fortsætter efter annoncen

- I løbet af dagen drejer vinden over i vest og nordvest og tiltager en del. I aften- og nattetimerne kan vi sågar stedvist få vindstød af stormstyrke, siger hun.

Det er dog ikke i hele landet, at man kan forvente helt så stærk vind. Ifølge Mette Wagner vil vinden være kraftigst ved de nordvestvendte kyster.

- Det vil sige Nordjylland, ned langs vestkysten, nordkysten af Djursland, nordkysten af Sjælland og så også på Bornholm, siger hun.

DMI har ikke udsendt et varsel om stormende kuling.

Det kræver, at middelvindhastigheden overskrider stormende kuling, samt at der er vindstød af stormstyrke eller orkanstyrke. Disse kriterier ser ikke ud til at blive opfyldt på nuværende tidspunkt.

Lørdag morgen vil det værste blæsevejr være overstået, og der er mulighed for, at solen kigger frem. Særligt i den nordlige del af land holder det tørt, og solen kan kigge frem.

- Men over de sydlige egne ligger der en svag frontzone, som giver skyer og regn, siger Mette Wagner.

Generelt er der udsigt til en kølig weekend med temperaturer, der højst sniger sig op på omkring 14 grader.

Efterhånden som det klarer op, og vinden aftager i løbet af weekenden, falder temperaturen yderligere. Natten til søndag og søndag morgen vil temperaturerne ligge omkring tre til otte grader, fortæller Mette Wagner.

- Måske endda ned til to grader. Det vil sige, at der måske kommer lidt rim i græsset, siger hun.

Op ad dagen søndag sniger temperaturen sig op på 10 til 14 grader.

Kigger man længere frem mod næste uge ser det ud til, at flere fronter er på vej mod Danmark. Det kan give ustadig vejr, fortæller Mette Wagner.

/ritzau/

  • Året i billeder 2022 - Indland
    Natten til lørdag kan der komme vindstød af stormstyrke ved de nordvestvendte kyster. Her ses to turister, der tager en selfie i Nørre Vorupør, mens stormende kuling med vindstød af stormstyrke ramte Nordjylland i januar. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Annonce
112

22-årig sigtet for drabsforsøg efter knivstikkeri

Indland

Datatilsynet med alvorlig kritik i sag om nedbrud af NemID

Annonce
Annonce
Lolland

Statsministeren fremhæver Lolland: - Det er helt og aldeles uretfærdigt

Lolland

Kæmpe nedtur efter afsløringer: Forlader alle poster

Lolland

Kommunen siger nej - men de nægter at give op: Har es i ærmet

Lolland

Trængsel før åbning: Kilometerlang parkeringskø

Lolland

Ex-formand om svindel-anklager: Taget ud af kontekst

Guldborgsund

"Flere begyndte at græde," da de fik den nedslående besked

Guldborgsund

Simon står helt alene: Går imod alle andre borgmestre

Sport

Mark O. Madsen scorer bestyrelsespost i lokal fodboldklub

Lolland

Borgmester efter TSØ-uro: Vi bakker fortsat op

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

112

22-årig sigtet for drabsforsøg efter knivstikkeri

Erhverv

Virksomhed på vej til Nakskov: Forventer at ansætte 80-90 medarbejdere

Lolland

Efter svindel-anklager: Nu reagerer TSØ's nye formand

Guldborgsund

Falstring nomineret til nordisk musikpris

Indland

Datatilsynet med alvorlig kritik i sag om nedbrud af NemID

Annonce
Annonce
Lolland

Problemer med lokalbanen: Indsætter togbusser

Lolland

Kommune: Fejl på udsendte ejendoms-skattebilletter

Lolland

Slukkede brand i nat: Borger var vaks med haveslangen

Samfund

Fængsel på jagt efter særlige bøger

Sport

Nykøbing FC skifter ud på formandsposten

Guldborgsund

Rockerhistorie på Falster: Da rygmærkerne indtog den lille landsby

Sport

Storklub kommer til Maribo - TSØ fik svær pokallodtrækning