Annonce
Kultur

28-årig brite afløser Phillip Faber som dirigent for DR's pigekor

Fra 1. august skal 28-årige Charlotte Rowan lede DR Pigekoret. Hun har de seneste tre år ledet Herning Kirkes Drengekor. (Pressebillede). Foto: Mikkel Suppras/DR/Free
Charlotte Rowan har en karriere som sanger, dirigent og korleder bag sig. Nu skal hun lede DR Pigekoret.

Det bliver den 28-årige dirigent Charlotte Rowan, der skal lede DR Pigekoret, når en ny sæson begynder efter sommer.

Det skriver DR i en pressemeddelelse.

Charlotte Rowan kommer oprindeligt fra Storbritannien, hvor hun er uddannet og har arbejdet som både organist og dirigent.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hun har siden 2018 boet i Danmark for at videreuddanne sig som kordirigent.

De seneste tre år har hun stået i spidsen for Herning Kirkes Drengekor.

Hun kalder DR's pigekor for "et af de bedste pigekor i verden".

- Koret er på én gang en uvurderlig ambassadør for dansk musik og den danske sangskat og samtidig et smukt symbol på, hvor stærkt et talentfællesskab for unge mennesker kan være, lyder det i pressemeddelelsen.

Charlotte Rowan skal overtage fra Phillip Faber, der i november meddelte, at han stopper til sommer i år efter ti år på posten.

Faber selv henviste til, at han ville få nye roller både som vært på DR, men også som dirigent uden for DR.

Han glæder sig over, at det netop bliver Charlotte Rowan, der overtager hans job som chefdirigent.

- Jeg kender Charlotte som en dygtig og musikalsk dirigent, og jeg er så glad på hendes og på korets vegne. De går en spændende tid i møde, og jeg glæder mig til at følge med fra publikumsrækkerne, siger han i DR's pressemeddelelse.

Pigekoret har været omtalt en del i medierne de seneste år, fordi to af korets forhenværende chefdirigenter - Tage Mortensen og Michael Bojesen - har været anklaget for at krænke flere af korets medlemmer, imens de stod i spidsen for koret.

En ekstern advokatundersøgelse, som DR fik lavet, viste i 2021, at 64 tidligere sangere i koret er blevet krænket af seks voksne tilbage i tiden.

I kølvandet på undersøgelsen konkluderede DR, at der i DR Pigekoret var en "helt uacceptabel kultur - også set med datidens øjne" fra 1960 til 2010.

Sagen kulminerede med, at DR betalte erstatning til 28 tidligere medlemmer af koret.

DR Pigekoret har eksisteret siden 1938. Trods navnet kan alle køn søge om optagelse i koret. Koret består af 50 sangere.

/ritzau/

  • 28-årig brite afløser Phillip Faber som dirigent for DR's pigekor
    Fra 1. august skal 28-årige Charlotte Rowan lede DR Pigekoret. Hun har de seneste tre år ledet Herning Kirkes Drengekor. (Pressebillede). Foto: Mikkel Suppras/DR/Free
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik