Annonce
Kultur

Anders Matthesen: Jeg mærker hele tiden efter

Man må aldrig gå på kompromis med kvaliteten af sit arbejde, mener Anders Matthesen. Lige for tiden har han mange jern i ilden. Derfor glæder han sig til en tiltrængt pause, når han er færdig med "Ternet ninja". (Arkivfoto). Foto: Helle Arensbak/Ritzau Scanpix
Anders Matthesen elsker sit job. Men den populære komiker har også meget på programmet, og derfor er det nødvendigt at tage temperaturen på arbejdet i ny og næ.

Der er fuld smæk på, men det går også bedre end nogensinde nærmest.

Sådan lyder Anders Matthesens egen beskrivelse af arbejdslivet for tiden.

Men selv en garvet herre som ham kan være nødt til at stoppe op og mærke efter, om der er for meget på tallerkenen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er noget, der er meget vigtigt for mig. Jeg tager hele tiden temperaturen, på det jeg laver, og mærker efter, om jeg stadig er med, og om det er fedt, siger Anders Matthesen og fortsætter:

- Det er klart, at man aldrig må lave så mange aftaler, at man pludselig ikke kan holde kvaliteten, uddyber han.

Der er da også fuldt tryk på kedlerne i den 48-årige komikers liv.

Lige nu laver han både podcast og optræder med sit seneste show, "Jokes fra en straight, hvid mand", mens efteråret står i Ternet ninja-tegn.

Anders Matthesen modtog sidste år en Bodil i kategorien årets Mandlige Hovedrolle for "Ternet ninja 2". I filmen lægger han stemmer til stort set alle karakterer. (Arkivfoto). Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

- Netop derfor kunne jeg godt forestille mig, når turnéen er slut, at jeg holder en længere pause fra standuppen, siger Anders Matthesen.

- Vi er ved at lave film nummer tre. Vi har fået penge til den, så jeg er startet, og tegnerne er mødt ind på arbejde. Hele sommerferien er der røget skitser frem og tilbage, afslører han.

Anders Matthesen står bag animationssucceserne "Ternet ninja".

Universet centrerer sig om skoledrengen Aske, som slår sig sammen med en årtusinder gammel ånd fra en ninja, der bliver levendegjort gennem et lynnedslag i en ternet dukke, for at tage hævn på en grådig legetøjsgigant.

Den første film fik premiere i 2018 og blev en enorm sællert. Det overgik efterfølgeren, "Ternet ninja 2", som trak mere end 900.000 publikummer i biografen.

Anders Matthesen har hele tiden tænkt, at fortællingen om "Ternet ninja" kunne blive til en trilogi, hvis idéen var der, og det var vigtigt nok til ikke at lade være med at realisere.

Det er den nu.

Anders Matthesen arbejder på at fuldende Ternet ninja-trilogien. (Arkivfoto). Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

De to første film er baseret på Anders Matthesens bøger af samme navn. Modsat de to foregående film bliver finalebraget dog til i omvendt rækkefølge. Først skaber han filmen. Så skriver han bogen.

- Det vil sige, at jeg ved, hvad der skal ske, men det skal stadig sættes på print. Og det skal jeg helst være færdig med inden efteråret, forklarer Anders Matthesen.

- En meget stor del af mit arbejde er jo også lidenskab, men en lille smule luft i kalenderen kunne være dejligt, griner han.

Anders Matthesen har for en stund forladt "Ternet ninja" og er taget til Bøgeskoven i Skanderborg.

Anders Matthesen er mere eller mindre fast gæst og optrædende på Smukfest, hvor han ligeledes er til stede i år.

Her har han blandt andet optrådt med standup og gæstet entertaineren Martin Brygmanns koncert på festivalen.

- Det har været så hyggeligt, siger Anders Matthesen og tilføjer:

- Der er måske en sidste lille overraskelse til dem, der er her søndag, uden at jeg kan sige mere, for så er det jo ikke en overraskelse, griner han.

/ritzau/

  • Smukfest 2022
    Man må aldrig gå på kompromis med kvaliteten af sit arbejde, mener Anders Matthesen. Lige for tiden har han mange jern i ilden. Derfor glæder han sig til en tiltrængt pause, når han er færdig med "Ternet ninja". (Arkivfoto). Foto: Helle Arensbak/Ritzau Scanpix
  • Bodilprisen 2022
    Anders Matthesen modtog sidste år en Bodil i kategorien årets Mandlige Hovedrolle for "Ternet ninja 2". I filmen lægger han stemmer til stort set alle karakterer. (Arkivfoto). Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
  • Rød løber til gallapremieren på Ternet Ninja 2
    Anders Matthesen arbejder på at fuldende Ternet ninja-trilogien. (Arkivfoto). Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Falster

Lokal restauratør bestormet med henvendelser efter prisregn

Lolland

Statsministeren fremhæver Lolland: - Det er helt og aldeles uretfærdigt

112

Tre betingede frakendelser: Kørte 100 km/t i 50-zone

Lokal nyt

Har du styr på din stemme? Tag vores kandidattest her

Lolland

Kæmpe nedtur efter afsløringer: Forlader alle poster

Lolland

Kommunen siger nej - men de nægter at give op: Har es i ærmet

Lolland

Ex-formand om svindel-anklager: Taget ud af kontekst

Guldborgsund

"Flere begyndte at græde," da de fik den nedslående besked

Sport

Mark O. Madsen scorer bestyrelsespost i lokal fodboldklub

Lolland

Trængsel før åbning: Kilometerlang parkeringskø

Lolland

Borgmester efter TSØ-uro: Vi bakker fortsat op

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Guldborgsund

Simon står helt alene: Går imod alle andre borgmestre

Erhverv

Virksomhed på vej til Nakskov: Forventer at ansætte 80-90 medarbejdere

112

22-årig sigtet for drabsforsøg efter knivstikkeri

Annonce
Annonce
Lolland

Efter svindel-anklager: Nu reagerer TSØ's nye formand

Guldborgsund

Falstring nomineret til nordisk musikpris

Indland

Datatilsynet med alvorlig kritik i sag om nedbrud af NemID

Lolland

Kommune: Fejl på udsendte ejendoms-skattebilletter

Lolland

Problemer med lokalbanen: Indsætter togbusser

Samfund

Fængsel på jagt efter særlige bøger

Guldborgsund

Rockerhistorie på Falster: Da rygmærkerne indtog den lille landsby