Annonce
Kultur

Angelina Jolie hyrer datteren som sin assistent

Angelina Jolie sammen med fem ud af sine og Brad Pitts seks børn: 19-årige Pax, 15-årige Vivienne, 15-årige Knox, 17-årige Shiloh og 18-årige Zahara. Superstjerneparret, som gik fra hinanden i 2016, har også sønnen Maddox på 22 år. (Arkivfoto). Foto: Valerie Macon/Ritzau Scanpix
15-årige Vivienne Jolie-Pitt, der er barn af superstjernerne Angelina Jolie og Brad Pitt, skal assistere sin mor, der skal producere en Broadway-musical.

Det bliver i familien.

Når skuespillerinden Angelina Jolie skal producere musicalen "The Outsiders", som skal opføres på Broadways ikoniske skrå brædder, får hun sin 15-årige datter, Vivienne Jolie-Pitt, som sin højre hånd.

Angelina Jolie har nemlig hyret Vivienne som assistent.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det oplyser Angelina Jolie i en pressemeddelelse, som det amerikanske medie E! News online bringer.

- Viv minder mig om min mor. Hun er ikke fokuseret på at være centrum for opmærksomhed, men på at være en støtte for andre, siger Angelina Jolie i pressemeddelelsen og fortsætter:

- Hun er meget betænksom og seriøs omkring teater og arbejder hårdt for bedst at forstå, hvordan man kan bidrage.

Angelina Jolie er datter af skuespillerinden Marcheline Bertrand, der døde i 2007, og af Hollywood-veteranen Jon Voight.

Link til E! News'' artikel

Hun er gået i sine forældres fodspor, ligesom at Vivienne er ved at gøre det samme.

Vivienne Jolie-Pitt spillede over for sin verdensberømte mor i Disneys "Maleficent" tilbage i 2014. Nu træder hun ind i produktionsdelen, når Angelina Jolie skal producere "The Outsiders".

Musicalen er baseret på roman af samme navn, som blev forfattet af Susan Eloise Hinton og udkom i 1967. I 1983 blev romanen filmatiseret af Francis Ford Coppola med blandt andre Tom Cruise, Diane Lane og Patrick Swayze på rollelisten.

Angelina Jolie har fået datteren Vivienne med superstjernen Brad Pitt.

Parret spillede over for hinanden i actionfilmen "Mr. & Mrs. Smith", som havde premiere i 2005.

I 2006 bekræftede superstjernerne, at de dannede par og i øvrigt ventede første barn.

Sammen har Angelina Jolie og Brad Pitt foruden Vivienne sønnen Knox, der er Viviennes tvillingbror, 22-årige Maddox, 19-årige Pax, 18-årige Zahara og Shiloh på 17 år.

Angelina Jolie og Brad Pitt, der blev døbt "Brangelina" i pressen, gik fra hinanden i 2016 under stor palaver, og bruddet er stadig betændt.

Angelina Jolie søgte om skilsmisse af hensyn til familiens velbefindende og har beskyldt Brad Pitt for flere tilfælde af vold og ydmygelse af deres børn.

Politiet har undersøgt sagen, og Brad Pitt er ikke blevet sigtet eller tiltalt i sagen.

Det tidligere ægtepar har også været i konflikt om forældremyndighed og om salget af deres fælles vingård i Frankrig.

/ritzau/

  • US-ENTERTAINMENT-ETERNALS
    Angelina Jolie sammen med fem ud af sine og Brad Pitts seks børn: 19-årige Pax, 15-årige Vivienne, 15-årige Knox, 17-årige Shiloh og 18-årige Zahara. Superstjerneparret, som gik fra hinanden i 2016, har også sønnen Maddox på 22 år. (Arkivfoto). Foto: Valerie Macon/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik