Annonce
Kultur

Anmeldere hylder årets Roskilde Festival for musikalsk nybrud

Dyrskuepladsen i Roskilde blev i år besøgt af 130.000 mennesker med orange armbånd. Foto: Helle Arensbak/Ritzau Scanpix
Roskilde Festival 2023 har ifølge to musikredaktører været banebrydende, når det gælder nye musikgenrer.

Den netop overståede Roskilde Festival har brudt med traditionerne og betegnes af flere musikanmeldere som et nybrud.

Det gælder blandt andre Berlingskes musikredaktør Nanna Balslev.

Hun hæfter sig ved, at ud af de 13 hovednavne, der spillede på festivalens største scene, var der kun et enkelt rockband.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er som om, globale genrer som reggaeton, afropop, hiphop, r&b og amapiano helt har overtaget rockens dominans, skriver Nanna Balslev.

Hun hæfter sig især ved koncerten med den amerikanske rapper Lil Nas X torsdag på Orange Scene, som hun betegner "et excentrisk queerbrag".

Koncerten blev ifølge musikredaktøren et "farverigt frirum til alle seksuelle minoriteter og outsidere".

Politikens musikredaktør, Simon Lund, deler begejstringen for årets festival, der er nummer 51 i rækken.

Han kalder Roskilde Festival 2023 for et "paradigmeskift".

- Roskilde Festival fornyer sig lidt hvert år. Men i år tog den mere end 50 år gamle institution et kvantespring ind i fremtiden ved at skrive reglerne om.

- Efter at hiphop, pop og EDM har brugt årtier på at trænge ind på det orange symbol, var Roskilde anno 2023 banebrydende for diversiteten, lyder det fra musikredaktøren.

Ekstra Bladets anmelder, Thomas Treo, deler langtfra vurderingen fra de to kolleger.

Han mener, at årets festival var en blodfattig omgang.

- Dyrskuepladsen er som en savanne uden farlige dyr. Ingen bider. Alt er tandløst, skriver Thomas Treo.

Ud over Lil Nas X har navne som Blæst, Kendrick Lamar, Burna Boy og Blur optrådt på festivalen.

Dyrskuepladsen i Roskilde blev i år besøgt af 130.000 mennesker med orange armbånd.

Arrangørerne meddelte søndag, at man forventer et overskud på niveau med sidste år, da det landede på 15 millioner kroner.

Roskilde Festival er en non-profit-festival. Det betyder, at overskuddet doneres til almennyttigt og kulturelt arbejde til gavn for især børn og unge.

/ritzau/

  • Roskilde Festival
    Dyrskuepladsen i Roskilde blev i år besøgt af 130.000 mennesker med orange armbånd. Foto: Helle Arensbak/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Falster

Lokal restauratør bestormet med henvendelser efter prisregn

Lolland

Statsministeren fremhæver Lolland: - Det er helt og aldeles uretfærdigt

112

Tre betingede frakendelser: Kørte 100 km/t i 50-zone

Lokal nyt

Har du styr på din stemme? Tag vores kandidattest her

Lolland

Kæmpe nedtur efter afsløringer: Forlader alle poster

Lolland

Kommunen siger nej - men de nægter at give op: Har es i ærmet

Lolland

Ex-formand om svindel-anklager: Taget ud af kontekst

Guldborgsund

"Flere begyndte at græde," da de fik den nedslående besked

Sport

Mark O. Madsen scorer bestyrelsespost i lokal fodboldklub

Lolland

Trængsel før åbning: Kilometerlang parkeringskø

Lolland

Borgmester efter TSØ-uro: Vi bakker fortsat op

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Guldborgsund

Simon står helt alene: Går imod alle andre borgmestre

Erhverv

Virksomhed på vej til Nakskov: Forventer at ansætte 80-90 medarbejdere

112

22-årig sigtet for drabsforsøg efter knivstikkeri

Annonce
Annonce
Lolland

Efter svindel-anklager: Nu reagerer TSØ's nye formand

Guldborgsund

Falstring nomineret til nordisk musikpris

Indland

Datatilsynet med alvorlig kritik i sag om nedbrud af NemID

Lolland

Kommune: Fejl på udsendte ejendoms-skattebilletter

Lolland

Problemer med lokalbanen: Indsætter togbusser

Samfund

Fængsel på jagt efter særlige bøger

Guldborgsund

Rockerhistorie på Falster: Da rygmærkerne indtog den lille landsby