Birthe Kjær: Jeg kører langt på adrenalinen

Birthe Kjær har sunget sig ind på hitlisterne med evergreens som "Vi maler byen rød" og "Pas på den knaldrøde gummibåd".

Og Birthe Kjær maler stadig byen rød. Fredag den 1. september fylder den kendte dansktopstjerne 75 år.

- Det er virkelig gået stærkt. Men i og med at jeg stadig er i fuld sving, så fornemmer jeg det slet ikke, siger sangerinden.

- Faktisk har jeg det meget mærkeligt med at fylde 75, for jeg kan slet ikke forholde mig til det. Det er jo et lidt højt tal, synes jeg. Samtidig er jeg også meget taknemmelig for overhovedet at få lov til at blive så gammel og være rask og frisk. Det betyder alt, siger sangerinden.

I 2005 blev Birthe Kjær alvorligt syg.

Under en træningssession, da hun medvirkede i "Vild med dans", blev hun ramt af en blodprop i hjertet.

Hun blev hastet på hospitalet og fik en ballonudvidelse og er gudskelov kommet sig uden mén.

- Nu er det 18 år siden ... Jeg er bare rigtig glad for, at jeg er frisk og rask, siger hun.

- 75 år er gammelt, hvis man er syg. Hvis man ikke er det, er det ingenting.

Birthe Kjær skal fejre fødselsdagen med sine nærmeste omkring sig: sin søster og svoger, parrets tre børn, som Birthe Kjær betragter som sit hjerteblod, og deres syv børnebørn.

- De betyder alt, understreger Birthe Kjær.

- Familien er mit fundament.

Birthe Kjær kom til verden i Aarhus på den første efterårsdag i 1948.

Sammen med sin søster voksede Birthe Kjær op med en mor, der yndede at synge, og faren, der forsøgte at mestre alskens instrumenter.

Det var, før familien fik fjernsyn, så enten spillede faren på sin harmonika som en del af aftenunderholdningen, mens Birthe Kjær læste tegneserier, eller også sang de sammen.

Lille Birthe elskede at synge, og det gjorde hun også, når hun gik til spejder. Her blev hendes stemme rost, og det fik hende til at tilmelde sig en sangkonkurrence.

Tivoli Friheden lagde scene til Birthe Kjærs første optræden.

Det gik godt. Folk klappede, og Birthe blev euforisk.

Hun deltog i diverse amatørkonkurrencer, og under en af dem mødte hun to musikanter, som også kunne høre hendes potentiale. Sammen dannede de senere Sunshine Trioen.

Efter fem år på farten gik gruppen dog i opløsning. De to unge mænd i Sunshine Trioen skulle aftjene deres værnepligt, og Birthe Kjær skulle begynde som elev i en sparekasse.

Selv om det var planen at få en fremtidssikrende uddannelse, trak hun aldrig stikket på musikken.

Under en optræden på en restaurant spottede talentspejderen og produceren Johnny Reimar den dengang 20-årige sparekasseelev, og hun fik en pladekontrakt.

Det er præcis 55 år siden i år.

Med gennembrudsbaskeren "Arrivederci Franz" strøg hun direkte til tops på Dansktoppen. Med succesen var det først orlov og siden et endegyldigt arrivederci til elevpladsen, da hun kunne gøre sin passion til sin profession.

- Det havde jeg ikke turdet drømme om, siger Birthe Kjær nærmest stadig forbavset den dag i dag.

- Jeg regnede bare med, at jeg skulle tilbage og fuldføre min uddannelse. Men det blev jo ved.

For siden indtog Birthe Kjær hitlisten med evergreens som "Sommer og sol" og "Tennessee Waltz".

Hun har sunget sig til førstepladsen ved det danske melodigrandprix i 1989 med signatursangen "Vi maler byen rød", som førte hende til det internationale melodigrandprix, Eurovision, hvor det blev til en tredjeplads.

Det er de hits, som især vækker genklang derude, når hun optræder. Både blandt dem, der har været med siden arrivederci-dagene, og dem, der er kommet til.

- Jeg har skrevet i mange studenterhuer denne sommer. De står der med stor begejstring og svinger dem, siger Birthe Kjær og ler.

- Det er helt vildt, den kærlighed, at opleve flere generationer, som står og synger med på de sange, som har været en del af mit liv, lige siden jeg var ung, siger hun og fortsætter:

- Man er altså helt høj, når man kører hjem fra en festival, og folk har været med på det hele. Der kører man altså rigtig langt på adrenalinen.

Engang var hun lidt usikker på, om de unge mennesker mon dukkede op som en slags joke. Men det er i ramme alvor - de vil have en fest.

- Der er visse nostalgiske ting, der er blevet kult, konstaterer Birthe Kjær.

- Sangene har fået en revanche, og det er en kolossal belønning, jeg får nu her på mine ældre dage, fordi jeg bliver belønnet for det, jeg har lavet tidligere i mit liv, siger hun.

- Musikken var ikke anerkendt, blandt hvad vi kaldte kulturpaver og i København. Det var jo mere ude i provinsen, i haller, vi var ude at synge. Det var ikke særligt fint eller blev regnet for noget. Men det har ændret sig. Og som jeg siger: Der er ikke god og dårlig musik - der er god og dårlig udførelse.

Birthe Kjær har sunget på scener overalt i landet, men hun har også betrådt de skrå brædder.

I 1972 debuterede hun som revyskuespillerinde. Blandt andet i Sans Souci, hvor hun især blev kendt for den kække vise "Jeg skal aldrig til bal uden trusser".

Siden medvirkede hun i et hav af andre forestillinger og revyer - blandt andet i Cirkusrevyen i 1990.

Året efter fik hun sit eget show, "Med Kjærlig hilsen", på DR og blev vært på kærlighedsquizzen "Vildt forelsket" på TV3.

- Min base er musikken. Men jeg har fået de der anderledes opgaver, hvor jeg har prøvet mig selv af og udvidet nogle grænser, siger Birthe Kjær.

- Men trods det tog jeg jo et sabbatår i 2000 og arbejdede på et børnehjem i Thailand. Jeg syntes, jeg skulle opleve andet end at synge. Det var ikke en træthed. Det var mere nysgerrighed for at prøve andre ting - og så glædede jeg mig rigtig meget til at vende tilbage igen til sangen.

Mens mange af Birthe Kjærs jævnaldrende nyder deres otium, giver Birthe Kjær stadig nattens tøj et penselstrøg.

Hun spiller omkring 90 job om året.

- Jeg tager et år ad gangen og mærker efter: "Har jeg stadig en god stemme? Er publikum stadig glade? Og kan jeg levere varen, som jeg plejer?". Så længe jeg kan det, tager jeg et år mere - jeg kan jo ikke vide, hvad der sker, så derfor vil jeg ikke binde mig til mere end et år frem hver gang.

- Det har været så sjovt at være på festivalerne og høre alle folk synge med. Vi har haft en fest, og det vil vi også gerne have igen i '24.

Under coronapandemiens nedlukninger og forsamlingsforbud, som umuliggjorde koncerter, funderede Birthe Kjær over, om det mon var sådan, det føltes at være på pension.

- Corona viste mig, at det var kedeligt ikke at skulle ud og synge. Det er for tidligt med et pensionistliv, hvor man ikke skal andet end ned i OK-Klubben. Så det skal jeg da ikke stoppe med, siger hun.

- Jeg glæder mig til det næste års musikoplevelser. Og så nyder jeg egentlig bare livet.

/ritzau/