Annonce
Kultur

Blachman: Kvamm har inspireret mig

Dommerdebutanten Simon Kvamm vandt "X Factor" 2023 med sin gruppe, Rosél. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
X Factor-veteranen Thomas Blachman mener, at Simon Kvamms dommerdeltagelse har været med til at løfte programmet.

Det var på tide, at en som Simon Kvamm satte sig ved X Factors dommerbord og "tømte akvariet og hældte frisk energi i det".

Sådan lød det fra Thomas Blachman efter finalen i X Factor, der løb af stablen i Arena Randers fredag.

- Jeg synes, det var en skidegod sæson, fordi Simon kom, og Simon sejrede, siger den mangeårige X Factor-dommer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er især Rosél, som Thomas Blachman mener, er utrolig vellykket, og derfor var det også fortjent, at gruppen løb med sejren.

- Jeg tog mig selv i at juble, da de blev råbt op, for jeg er en fair mand. Jeg vil også gerne have, at mine drenge vandt, men, at Rosél vinder, det er super velfortjent.

- Theodor kunne også sagtens vinde. Det var en rigtig god finale. Alle havde fortjent at vinde.

I løbet af fredagens finale udtrykte Thomas Blachman sin begejstring over Simon Kvamm som dommer. Og at dommerstolen havde ventet i 15 år på sangeren.

Thomas Blachman havde flere rosende gloser til sin X Factors nye dommerskud, Simon Kvamm. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

- Det fede ved Simons ting er, at han kommer i alvor, og han vil gerne bruge det til noget, lød det fra Thomas Blachman efter showet.

Thomas Blachman håber da også, at Simon Kvamm tager en tørn til ved dommerbordet.

- Det er godt for programmet, fastslog X Factor-veteranen uden at tøve.

Om Blachman selv er klar på et år mere i dommerstolen, ville han ikke løfte sløret for efter aftenens finale.

- Jeg er hvert fald blevet inspireret af Simons deltagelse i programmet, og jeg føler, at vi er flere om at bære essensen og kernen i programmet.

- Om hvad musik kan og skal. Det er vigtigt, lyder det fra Thomas Blachman.

Simon Kvamm vandt med sin gruppe, Rosél. Den nye dommer ser tilbage på programmet som "skidesjovt" og "virkelig inspirerende".

- Det har været inspirerende at lave musikfjernsyn, der virkelig prøver at sætte ambitionsniveauet højt. Og så har det været en faglig musikalsk udfordring, fortæller han.

TV 2 har allerede afsløret, at X Factor vender tilbage med en ny sæson i 2024.

/ritzau/

  • X Factor liveshow 6
    Dommerdebutanten Simon Kvamm vandt "X Factor" 2023 med sin gruppe, Rosél. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
  • X Factor liveshow finale
    Thomas Blachman havde flere rosende gloser til sin X Factors nye dommerskud, Simon Kvamm. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem