Annonce
Kultur

Dansk stjernepar er blevet gift

Lord Siva backstage ved Danish Music Awards i Royal Arena lørdag den 28. november 2020. (Foto: Martin Sylvest). Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Modellen Ulrikke Toft Simonsen og sangeren Lord Siva, som venter deres andet barn, har giftet sig. Det afslører brudens mor, Renée Toft Simonsen, og gommen.

Vender man et ottetal, danner det uendelighedstegnet.

Derfor står den 8. august som en ganske speciel dato for modellen Ulrikke Toft Simonsen og sangeren Lord Siva.

Parret giftede sig nemlig den dag, afslører den nygifte gom i et opslag på Instagram, hvor han har delt et billede af sin brud.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- 8/8 hvis ikke forevigt, så bare i det her liv, skriver Lord Siva, hvortil hans celebre svigermor, psykolog og tidligere model Renée Toft Simonsen, tilføjer i en kommentar til billedet:

- Og ellers finder du hende igen i det næste liv.

Også Renée Toft Simonsen deler nyheden om brylluppet på sin Instagram-profil.

- Stort tillykke, må I leve lykkeligt til jeres dages ende, lyder det blandt andet fra Renée Toft Simonsen.

Også popstjernen Thomas Helmig var naturligvis med til brylluppet. For han har i mange år dannet par og været gift med Ulrikke Toft Simonsens mor.

Han har sendt masse af hjerte-symboler til opslaget.

30-årige Ulrikke Toft Simonsen og 33-årige Lord Siva mødte hinanden i et kælderstudie i Montanagade i Aarhus gennem fælles venner fra den aarhusianske musikscene.

Senere blev de genforenet til en koncert, hvor Ulrikke Toft Simonsen havde medbragt et tatoveringssæt og tilbød tatoveringer til alle, der ønskede en.

Det gjorde musikeren, der blandt andet står bag megahittet "Solhverv", og fik tegnet et egyptisk øje på skulderen.

Ulrikke Toft Simonsen har også medvirket i en af Lord Sivas musikvideoer, og der var her, han virkelig blev vild med hende, fortalte han i podcasten "Hjerteflimmer" ifølge Se og Hør.

- Jeg var bare 100 procent mig selv. Jeg tænkte, at jeg alligevel bare skulle være det, for jeg kunne alligevel ikke få hende. På grund af at jeg var 100 procent mig selv, så har Ulrikke fået et godt øje til mig på den tur og begyndte at skrive til mig, sagde han i podcasten ifølge ugebladet.

https://www.instagram.com/p/CvuXZN-oYrE/?utm_source=ig_web_copy_link&igshid=MzRlODBiNWFlZA==

Et venskab blev til kærlighed, og i 2020 friede Lord Siva til sin Ulrikke. Året efter kom datteren Norma til verden, og ganske snart bliver hun storesøster.

Det var nemlig en højgravid Ulrikke Toft Simonsen, der fik sin Lord Siva.

/ritzau/

Link til Se og Hørs artikel
  • Danish Music Awards i Royal Arena
    Lord Siva backstage ved Danish Music Awards i Royal Arena lørdag den 28. november 2020. (Foto: Martin Sylvest). Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde