Annonce
Kultur

Ida Corr: Jeg har været privilegeret

Ida Corr optrådte på Roskilde Festivals ikoniske Orange Scene tidligere på sommeren som en del af artisterne til koncertkonceptet JammJam. (Arkivfoto). Foto: Torben Christensen/Ritzau Scanpix
Sangerinden Ida Corr har optrådt verden over. Men det er på den danske hjemmebane, at hun har haft sine mest mindeværdige momenter som musiker.

Smukfest står som noget ganske særligt for Ida Corr.

Den 46-årige sangerinde har været en del af den danske musikscene i tæt på 30 år. Stemmen har også bragt hende internationalt til tops, og hun har optrådt verden over med monsterhittet "Let Me Think About It".

Det hele begyndte i Bøgeskoven i Skanderborg, og det er blandt hendes mest mindeværdige festivalmomenter, når hun her ser tilbage.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hvad er din yndlingsfestival og hvorfor?

- Det er Smukfest. Det første show, jeg nogensinde har spillet, var der. Jeg var 16 år gammel, da jeg spillede på Bøgescenerne første gang med mit band, Årgang '77.

- Den modtagelse og oplevelse vil for evigt være et kæmpe minde. Så alle de andre gange, jeg har spillet på Smukfest, har bare været som at komme hjem på en eller anden måde, siger Ida Corr med et smil.

Hvad er din mest mindeværdige oplevelse som optrædende på en festival?

Ida Corr har været en del af den danske musikscene, siden hun som teenager vandt det første danske Melodi Grand Prix for børn. (Arkivfoto). Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

- Jeg har været privilegeret at få lov til at spille på rigtigt mange vilde festivaler rundt omkring i verden. Men det er stadig, dengang jeg spillede på Bøgescenerne første gang.

- Jeg var så ung, og det var så nyt det hele. På en eller anden måde var det som at få et kæmpe kram af branchen og hele miljøet, der er der, når man er så ung. Jeg vil aldrig, aldrig glemme det, siger hun.

Hvad er din mest mindeværdige oplevelse som gæst på en festival?

- Jeg har mange festivaler under bæltet ... Jeg kan ikke udpege en enkelt oplevelse ... Det er hele viben omkring, at folk bare gerne vil hygge sig.

Hvad er det mest nyttige, du har med på en festival?

- Det er sneaks. Det er ret praktisk, siger Ida Corr og peger på sine sko.

- Det er vigtigt, at man kan gå rigtigt meget. Det er vigtigt, man kan danse rigtigt meget. Og det er vigtigt, at man kan starte forfra igen næste dag.

Ida Corr sang kor for blandt andre Gnags og Sanne Salomonsen, inden hun albumdebuterede i 2005 med pladen "Streetdiva". Hun har ramt toppen af de internationale hitlister med Fedde le Grand-samarbejdet "Let Me Think About It". Foto: Betina Garcia/Ritzau Scanpix

Hvad er det mest unyttige, du har med på en festival?

- Jeg kommer måske nogle gange til at pakke lidt for meget med, når man skal til og fra.

Hvad elsker du mest ved festivalkonceptet?

- Jeg elsker, at man kan høre så meget ny musik. Jeg elsker det for både bandene og for publikum, siger Ida Corr og uddyber:

- Normalt når man spiller koncerter som artist, er det som regel dine egne fans og dit eget crowd, der kommer til. Det er meget sjældent, du får lov til at møde nye. Og omvendt som festivalgæst så kan jeg få lov til at opleve en masse ny musik, som jeg ellers ikke måske ville komme ud at høre. Det synes jeg, er fuldstændig genialt på begge parter.

/ritzau/

  • Roskilde Festival 2023. Jamm. jam på Orange Scene med blandt andre Ida Corr
    Ida Corr optrådte på Roskilde Festivals ikoniske Orange Scene tidligere på sommeren som en del af artisterne til koncertkonceptet JammJam. (Arkivfoto). Foto: Torben Christensen/Ritzau Scanpix
  • TV2 afholder pressemøde på ''10 år på Toppen af poppen''
    Ida Corr har været en del af den danske musikscene, siden hun som teenager vandt det første danske Melodi Grand Prix for børn. (Arkivfoto). Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
  • smukfest2013, Beyonce
    Ida Corr sang kor for blandt andre Gnags og Sanne Salomonsen, inden hun albumdebuterede i 2005 med pladen "Streetdiva". Hun har ramt toppen af de internationale hitlister med Fedde le Grand-samarbejdet "Let Me Think About It". Foto: Betina Garcia/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Falster

Lokal restauratør bestormet med henvendelser efter prisregn

Lolland

Statsministeren fremhæver Lolland: - Det er helt og aldeles uretfærdigt

112

Tre betingede frakendelser: Kørte 100 km/t i 50-zone

Lokal nyt

Har du styr på din stemme? Tag vores kandidattest her

Lolland

Kæmpe nedtur efter afsløringer: Forlader alle poster

Lolland

Kommunen siger nej - men de nægter at give op: Har es i ærmet

Lolland

Ex-formand om svindel-anklager: Taget ud af kontekst

Guldborgsund

"Flere begyndte at græde," da de fik den nedslående besked

Sport

Mark O. Madsen scorer bestyrelsespost i lokal fodboldklub

Lolland

Trængsel før åbning: Kilometerlang parkeringskø

Lolland

Borgmester efter TSØ-uro: Vi bakker fortsat op

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Guldborgsund

Simon står helt alene: Går imod alle andre borgmestre

Erhverv

Virksomhed på vej til Nakskov: Forventer at ansætte 80-90 medarbejdere

112

22-årig sigtet for drabsforsøg efter knivstikkeri

Annonce
Annonce
Lolland

Efter svindel-anklager: Nu reagerer TSØ's nye formand

Guldborgsund

Falstring nomineret til nordisk musikpris

Indland

Datatilsynet med alvorlig kritik i sag om nedbrud af NemID

Lolland

Kommune: Fejl på udsendte ejendoms-skattebilletter

Lolland

Problemer med lokalbanen: Indsætter togbusser

Samfund

Fængsel på jagt efter særlige bøger

Guldborgsund

Rockerhistorie på Falster: Da rygmærkerne indtog den lille landsby