Annonce
Kultur

Joe Biden sender førstedamen til kroning af kong Charles

Førstedame Jill Biden skal repræsentere USA, når den britiske kong Charles skal krones den 6. maj, oplyser Det Hvide Hus. (Arkivfoto). Foto: David Zalubowski/Ritzau Scanpix
USA's førstedame, Jill Biden, skal repræsentere USA, når den britiske kong Charles skal krones 6. maj.

Fra USA bliver det førstedame Jill Biden, der deltager i den britiske kong Charles' kroning til maj.

Præsident Joe Biden orienterede kongen om beslutningen i et telefonopkald tirsdag.

Det oplyser Det Hvide Hus i en erklæring.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I telefonsamtalen lykønskede Biden kong Charles med den kommende kroning og sagde, at han gerne vil mødes med ham i Storbritannien på et senere tidspunkt.

Charles og hans hustru, dronningegemalinde Camilla, bliver formelt kronet ved en stor ceremoni i Londons Westminster Abbey 6. maj. Her har kroninger af konger og dronninger fundet sted i størstedelen af de sidste 1000 år.

Snesevis af ledere fra hele verden ventes at deltage i kroningen.

Traditionelt set har amerikanske præsidenter ikke deltaget i kroningen af den britiske monark. Præsident Joe Biden deltog dog i begravelsen af Charles' mor, dronning Elizabeth, i september.

Det er ventet, at Biden senere i april vil besøge både Nordirland og Irland.

I marts fortalte Biden således, at han har accepteret en invitation fra den britiske premierminister, Rishi Sunak, til at besøge Nordirland i april til 25-års-dagen for Langfredagsaftalen.

Med fredsaftalen mellem Irland og Nordirland, der blev underskrevet den 10. april 1998, blev der sat en stopper for 30 års væbnet konflikt i Nordirland.

Også prins Harry og hans hustru, hertuginde Meghan, har fået en invitation til kong Charles' kroning.

Det er dog uvist, om de kommer.

Prins Harry og hertuginde Meghan bor i Californien i USA sammen med deres to børn, Archie og Lilibet.

Parret trak sig i 2020 som fremtrædende medlemmer af det britiske kongehus. Siden har de flere gange offentligt fortalt om deres oplevelser af at være en del af det britiske kongehus og bruddet med institutionen.

/ritzau/Reuters

  • Førstedame Jill Biden skal repræsentere USA, når den britiske kong Charles skal krones den 6. maj, oplyser Det Hvide Hus. (Arkivfoto). Foto: David Zalubowski/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem