Annonce
Lokal nyt

Bevægelse kræver valget til forsyningen aflyst

Foto: STEEN OLE/POLFOTO/arkiv

Guldborgsund Forsyning har ikke som krævet vedtægter på sin hjemmeside.

Det kommende suppleringsvalg til bestyrelsen i Guldborgsund Forsyning bør aflyses. Det mener en ret ny politisk bevægelse, Borgerretsbevægelsen, som har Uffe Thorndal fra Møn som en af sine talsmænd.

Uffe Thorndal, der er tidligere folketingsmand og borgmester i Hørsholm, peger på, at forsyningen ikke har lagt sine vedtægter ud på sin hjemmeside.

- Det er et klokkeklart lovkrav, som forsyningen overtræder. Så jeg går ud fra, at valget til bestyrelsen 12. januar er ugyldigt, skriver han i en mail til forskellige.

Det omtalte valg er et suppleringsvalg for at finde en ny forbrugerrepræsentant til Guldborgsund Forsynings bestyrelse.
I bestyrelsen skal der sidde to repræsentanter for forbrugerne. Men den ene, Keld Madsen fra Sakskøbing, døde tidligere i år, og så skal der findes en ny i stedet for ham.

Seks kandidater stiller op for at blive valgt. Valget finder sted 5. og 12. januar.

Kandidaten, der vælges, skal sidde i resten af den nuværende valgperiode. Den udløber om et år, og så kan den valgte naturligvis genopstille til den kommende periode, som begynder 1. januar 2018.

Men nu blander Borgerretsbevægelsen, der har til formål at bekæmpe offentligt magtmisbrug, sig i dette suppleringsvalg. Uffe Thorndal skriver i sin mail, at han af forbrugere er blevet bedt om at vurdere suppleringsvalget.

- Derfor ville jeg udskrive selskabets vedtægter, men de findes ikke på forsyningens hjemmeside, skriver Uffe Thorndal.

Han peger på, at der i loven om forbrugerindflydelse i vandselskaber er bestemt følgende i paragraf 5, stykke 4: “Vandselskabets vedtægter og information om valg af forbrugerrepræsentanter skal være offentligt tilgængelige på vandselskabets hjemmeside.”

På den baggrund mener Uffe Thorndal, at valget 5. og 12. januar må aflyses.

Hans mail er blandt andet sendt til Flemming Bach, der er direktør for Guldborgsund Forsyning. Denne bekræfter, at vedtægterne ikke findes på selskabets hjemmeside.

- Men vi fortolker hensigten med bestemmelsen således, at den skal sikre forbrugerne tilstrækkelige oplysninger vedrørende valgprocessen. Den forpligtelse mener vi at have opfyldt. Vi agter derfor at gennemføre valget som planlagt, skriver direktør Flemming Bach tilbage til Uffe Thorndal.

Flemming Bach har i denne sag ingen kommentarer til Folketidende.

Uffe Thorndal agter nu at drage Energi-, Klima og Forsyningsministeriet ind i sagen, skriver han i en opfølgende mail.

Du kan læse mere om forsyningsvalget i onsdagens udgave af Folketidende.

Klik her for at læse Folketidende på PC

Klik her for at læse via en mobil enhed

  • Foto: STEEN OLE/POLFOTO/arkiv
Annonce
Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik