Annonce
Royalt

DRONNING MARGRETHE OG EUROPAS KONGELIGE TAGER AFSKED MED KONSTANTIN

Den afsatte konge af Grækenland begraves mandag. Konstantins ældste søn holdt tale ved sin fars kiste.

Dronning Margrethe og en række af hendes kongelige kolleger i Europa sagde mandag farvel til den græske ekskong Konstantin II.

Den afsatte konge af Grækenland, der var gift med dronning Margrethes yngste søster Anne-Marie, døde 10. januar i en alder af 82 år.

Mandag begyndte afskeden med en ceremoni i Metropolis-katedralen i Athen, før Konstantin skulle begraves ved slottet Tatoi, som ligger omtrent 29 kilometer nord for hovedstaden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Konstantins ældste søn, kronprins Pavlos, holdt i katedralen en tale foran sin fars kiste.

- Far, dette er ikke enden. Du vil altid leve i vores tanker og hjerter, som det gælder for alle græske familier, når de mister den kæreste figur i deres liv, lød det fra Pavlos ifølge TV 2.

Ekskong Konstantin var en omdiskuteret skikkelse i det hjemland, han elskede dybt.

Den græske premierminister, Kyriakos Mitsotakis, sagde lørdag ifølge Reuters, at historiebøgerne vil "dømme Konstantin retteligt og hårdt".

Forsøgte med et modkup

Konstantin var Grækenlands konge fra marts 1964 til april 1967, hvor officerer i den græske hær tog magten ved et kup.

Han forsøgte sig med et modkup, der slog fejl, og han og daværende dronning Anne-Marie, som han blev gift med i september 1964, blev tvunget i eksil.

De seneste ti år har parret dog boet i Grækenland. Senest flyttede de fra halvøen Peloponnes til Athen, så Konstantin kunne være nærmere hospitaler.

I 1974 blev monarkiet i Grækenland afskaffet ved en folkeafstemning.

Selv om Konstantin i årtier ikke officielt har været konge, har han fået lov at beholde sin titel og skal således officielt omtales som kong Konstantin.

Den græske regering har også afvist en officiel begravelse, og Konstantin vil derfor blive begravet som privatperson ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dronning deltog

Dronning Margrethe deltog sammen med kronprins Frederik, prins Joachim og prinsesse Benedikte i begravelsen.

Det gjorde også den spanske kongefamilie, den svenske kongefamilie, dronningen og kongen af Holland, Norges kronprins Haakon, fyrst Albert af Monaco samt storhertug Henri af Luxembourg ifølge Reuters.

Det græske medie Ekathimerini skrev, at den græske regering var repræsenteret i form af kulturminister Lina Mendoni.

Ekskong Konstantin efterlader sig foruden Anne-Marie fem børn og ni børnebørn.

/ritzau/

Annonce
Lolland

Statsministeren fremhæver Lolland: - Det er helt og aldeles uretfærdigt

Lolland

Kæmpe nedtur efter afsløringer: Forlader alle poster

Annonce
Annonce
Lolland

Statsministeren fremhæver Lolland: - Det er helt og aldeles uretfærdigt

Lolland

Kæmpe nedtur efter afsløringer: Forlader alle poster

Lolland

Kommunen siger nej - men de nægter at give op: Har es i ærmet

Lolland

Trængsel før åbning: Kilometerlang parkeringskø

Lolland

Ex-formand om svindel-anklager: Taget ud af kontekst

Guldborgsund

"Flere begyndte at græde," da de fik den nedslående besked

Guldborgsund

Simon står helt alene: Går imod alle andre borgmestre

Sport

Mark O. Madsen scorer bestyrelsespost i lokal fodboldklub

Lolland

Borgmester efter TSØ-uro: Vi bakker fortsat op

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

112

22-årig sigtet for drabsforsøg efter knivstikkeri

Erhverv

Virksomhed på vej til Nakskov: Forventer at ansætte 80-90 medarbejdere

Lolland

Efter svindel-anklager: Nu reagerer TSØ's nye formand

Guldborgsund

Falstring nomineret til nordisk musikpris

Indland

Datatilsynet med alvorlig kritik i sag om nedbrud af NemID

Annonce
Annonce
Lolland

Problemer med lokalbanen: Indsætter togbusser

Lolland

Kommune: Fejl på udsendte ejendoms-skattebilletter

Lolland

Slukkede brand i nat: Borger var vaks med haveslangen

Samfund

Fængsel på jagt efter særlige bøger

Sport

Nykøbing FC skifter ud på formandsposten

Guldborgsund

Rockerhistorie på Falster: Da rygmærkerne indtog den lille landsby

Sport

Storklub kommer til Maribo - TSØ fik svær pokallodtrækning