Annonce
Lokal nyt

Efter mystisk fyring: Nu har de fundet en ny direktør

Lone Lindsby er ny, konstitueret regionsdirektør i Region Sjælland. Foto: Region Sjælland
Region Sjælland har fundet en afløser for den direktør, der blev fyret i september.

For nogle uger siden blev Region Sjællands regionsdirektør Annemarie Zacho-Broe fritaget for tjeneste og indgik senere en fratrædelsesaftale med regionen efter blot fem måneder på posten.

Det skete på baggrund af en beslutning i et enigt formandskab i regionen, som dog ikke ønskede at uddybe årsagen nærmere end, at det ikke drejede sig om strafbare forhold.

Efterfølgende udtalte regionsrådsformand Heino Knudsen dog, at der var tale om, at man ønskede en anden profil til posten. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nu har regionen så udpeget en midlertidig afløser. Det er den 58-årige Lone Lindsby, der er blevet konstitueret som regionsdirektør frem til sommer næste år.

Hun har siden 2017 været regionens koncerndirektør og har i den forbindelse også været en del af direktionen, oplyser regionen i en pressemeddelelse.

Ifølge pressemeddelelsen har hun blandt andet været en drivkraft i udviklingen af Det Nære Sundhedsvæsen, som har ansvar for at udvikle fremtidens sundhedstilbud i samarbejde med sygehusene, kommunerne, praktiserende læger og borgerne.

Derudover har hun som koncerndirektør også haft overordnet ansvar for psykiatrien i Region Sjælland, socialområdet og det præhospitale område.

Formand: - Vi har brug for stabilitet

Regionsrådsformand Heino Knudsen (S) glæder sig over, at der nu er fundet en ny regionsdirektør.

- Lone er som mangeårigt medlem af direktionen allerede dybt involveret i Region Sjællands strategiske udvikling og har stærke kompetencer indenfor udvikling, styring og samarbejde. Vi står i Region Sjælland i de kommende måneder foran store opgaver.

- Det gælder ikke mindst vores vigtige arbejde for Region Sjællands sundhedsvæsen med udviklingsprogrammet "Bæredygtige Akutsygehuse”. Vi har derfor brug for stabilitet i driften og fokus på eksekvering og implementering.

- Jeg er sikker på, at Lone som konstitueret regionsdirektør kan løfte den opgave i tæt samarbejde med den øvrige ledelse i Region Sjælland, siger han i pressemeddelelsen.

Den nye regionsdirektør bor privat i Skovshoved nord for København med sin mand.

I forbindelse med konstitueringen har regionen også besluttet at udvide sin direktion med Lisbeth Iversen, direktør i Koncern Ledelse og Kommunikation samt regionens budgetchef, Mikkel Søndergaard.

  • Lone Lindsby er ny, konstitueret regionsdirektør i Region Sjælland. Foto: Region Sjælland
Annonce
Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde