Annonce
Dagen derpå

HER ER GUIDEN TIL DEN ULTIMATIVE TØMMERMÆNDSMAD

Når tømmermændene har meldt sig, kan du være god ved dig selv ved at lave friskpresset appelsinjuice. Det anbefaler den kendte kok Umut Sakarya. Arkivfoto: Fethi Belaid/Ritzau Scanpix
Uanset om du er den store kødelsker eller holder mere af plantebaseret mad, kan du få tips til, hvad du kan spise, når du har tømmermænd.

Dit hoved hamrer derudad, og du fortryder bittert, at du åbnede den ekstra flaske nytårschampagne.

Men heldigvis kan du gøre tiden mindre ulidelig, når du går rundt med den bankende hovedpine.

Her får du nemlig to fagkyndiges bud på den helt rigtige tømmermændsmad.

Artiklen fortsætter efter annoncen

1) Få en god start på dagen.

Vil du gerne starte dagen - og året - med at være god ved dig selv, så bør du lave en omelet til morgenmad. Den kan du pynte med lidt ristede svampe, og hvis du har noget trøffel tilovers fra nytårsfesten, kan det også bruges.

Derudover kan du tilføje hakkede grøntsager til selve omeletten. Det siger kendiskok Umut Sakarya, der blandt andet er medejer af Guldgrillen.

Har du lyst til noget stegt og lækkert, anbefaler han, at du køber et surdejsbrød og laver en lækker toast.

- Man kan putte et spejlæg på toppen. Jeg ville foretrække at bruge ost med smag i og tomatpuré, som får det til at smage en smule af pizza, siger han.

Kendiskokken anbefaler også, at du laver friskpresset appelsinjuice eller spiser mejeriprodukter som A38, skyr og yoghurt.

2) Burgeren til den vaskeægte kødelsker.

Sulter din mave efter kød dagen derpå, så anbefaler Umut Sakarya en af hans burgere, som har det stilfærdige navn "Død og ødelæggelse".

- Det kræver energi og overskud, hvis man vil lave den, siger han.

Her skal du bruge fire hakkebøffer, som skal krydres og steges. Herefter kommer du to skiver modnet cheddarost og to skiver bacon oven på hver bøf. Derudover skal du bruge et rødløg, som skæres i tynde ringe.

Burgeren samles i to briocheboller, som skal skæres over og steges langsomt i smør.

Du kan spise den med saltede bølgepomfritter og remoulade som tilbehør. Men du kan også lave din egen burgerdressing, bearnaisesovs og syltede agurker.

3) Shake it up.

Foretrækker du at holde dig til de plantebaserede ingredienser, kan du kaste dig ud i at lave en shake. Det anbefaler Bill Windsor, som er stifter af den veganske burgerkæde Eden Jaxx.

Han har en opskrift til 6 glas.

Her skal du bruge 150 gram cashewnødder, 1 liter vand, 1 vaniljestang og 1 liter plantebaseret is.

Først skal du lægge nødderne i blød i vandet i mindst 1 time. Herefter skal de to ting blendes i mindst 5 minutter, til massen har en glat konsistens.

Så tilføjer du isen og kornene fra vaniljestangen. Herefter blendes massen i et halvt minut.

Nu kan du hælde det på kolde glas og servere.

4) Den veganske burger.

Er du sulten efter en burger uden kød, kan du lave en "Classic burger", som den hedder på Eden Jaxx, siger Bill Windsor.

- Den smager som en almindelig cheeseburger, men den er plantebaseret, så man føler sig ikke så tung, siger han.

Her skal du bruge 1 plantebaseret bøf, 1 skive vegansk ost og 1 vegansk burgerbolle.

Bøffen steges, indtil den er gyldenbrun. Herefter tilføjes osten, hvor du lægger et låg over panden, til den er smeltet.

Så skal du varme burgerbollerne i ovnen. Burgeren samles med bøffen, syltede agurker, bøftomat, rødløg i tynde skiver og et salatblad. Tilføj burgersauce, som smøres på begge halvdele af bollen.

/ritzau fokus/

  • TUNISIA-AGRICULTURE-HARVEST-ORANGES
    Når tømmermændene har meldt sig, kan du være god ved dig selv ved at lave friskpresset appelsinjuice. Det anbefaler den kendte kok Umut Sakarya. Arkivfoto: Fethi Belaid/Ritzau Scanpix
Annonce
Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde