Annonce
Indland

Højere energipriser kan blive permanente i en længere årrække

Det er langt fra forbi med elregninger, der er højere, end hvad vi har været vant til før energikrisen, vurderer chefkonsulent. (Arkivfoto).
El- og gasprisen vil i flere år være op mod dobbelt så høj som det historiske niveau, vurderer konsulent.

Der er ikke i de kommende år udsigt til, at prisen på el og energi falder til et niveau, som vi kendte fra før energikrisen.

Det vurderer Kristian Rune Poulsen, der er chefkonsulent hos Green Power Denmark.

- Energi er blevet dyrere ligesom så meget andet, og det hænger sammen med, at vi ikke længere får så meget af den russiske gas, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Nu skal vi have sejlet gassen hertil fra blandt andet Nordamerika og Qatar, og det er bare dyrere end rørført gas.

Prisen på el og gas ligger ifølge chefkonsulenten omkring 50 til 100 procent højere end det historiske niveau.

Når Kristian Rune Poulsen kigger i sin krystalkugle, ser dette niveau ud til at fortsætte flere år ud i fremtiden.

- Sådan vil det være, så længe vi er afhængige af den flydende gas, lyder det.

Han understreger dog, at vi lige nu er langt fra energikrisens tårnhøje priser, der var mange gange højere end det normale niveau.

Priserne begyndte for alvor at stige i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine i februar i 2022, fordi det samtidig medførte en knaphed på russisk gas.

Rusland begrænsede bevidst tilstrømningen af gas til resten af Europa i forbindelse med krigen.

På daværende tidspunkt kom cirka 40 procent af Europas gasforbrug fra Rusland, siger Kristian Rune Poulsen.

I dag ligger det omkring ti procent.

Faldet skyldes først og fremmest, at meget af den russiske gas er blevet erstattet af flydende gas fra andre steder.

På samme tid bruger vi ikke lige så meget gas i Europa, som vi gjorde inden energikrisen, lyder det.

- Vi har både smidt gasfyr ud, og så er der virksomheder, som har omstillet deres forbrug, siger chefkonsulenten.

Hvis priserne på el og gas skal finde et lavere niveau på ny, bliver det afgørende, at den grønne omstilling går hurtigt nok, understreger han.

- Vi kommer til at bruge meget mere el i fremtiden, og den balance mellem produktion og forbrug af grøn energi bliver afgørende for energipriserne.

- Kan vi få meget energi fra vind og sol, bliver priserne lave. Går det langsomt med at få udbygget det grønne elsystem, kan det modsatte komme til at ske.

Elproduktionen fra vind og sol har i 2023 svaret til cirka 63 procent af det samlede danske elforbrug.

Det viser en foreløbig opgørelse fra Energinet, der er en statsejet virksomhed, som ejer og udvikler el- og gasnettet herhjemme.

Det er en stigning fra året før, hvor det lå omkring 60 procent.

  • Elinstallationer
    Det er langt fra forbi med elregninger, der er højere, end hvad vi har været vant til før energikrisen, vurderer chefkonsulent. (Arkivfoto).
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid