Annonce
Jubilæum

- Kvalitetsjournalistik vil der altid være behov for

Lokale mediere er med til at holde magthaverne i ørerne, dokumentere hvad der sker, fortælle de gode historier og være en del af vores samfundsfortælling, siger kulturminister Jakob-Engel Schmidt (M). Foto: Søren Bidstrup
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt sender i dette interview en hilsen til Folketidende og avisens læsere.

- Lokalaviser, regionale dagblade og ugeaviser er afgørende for lokalsamfundet og det lokale demokrati.

Sådan lyder det fra kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M), når han skal sætte ord på de lokale mediers rolle i dagens Danmark.

- De er med til at holde magthaverne i ørerne, dokumentere hvad der sker, fortælle de gode historier og være en del af vores samfundsfortælling.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Jakob Engel-Schmidt

  • Er uddannet officer af reserven og dernæst i 2010 cand.merc. i international business fra Copenhagen Business School.
  • Han har været rådgiver hos Dansk Industri (2009-2011), direktør for Dansk Iværksætterforening (2012-2013), direktør for Niels Brock (2015-2016) og public affairs director hos Rud Pedersen A/S (2019-2021).
  • Politisk begyndte han hos Venstre, hvor han var landsformand for Venstres Ungdom (2009-2011). Fra 2013 til 2019 var han to gange folketingsmedlem for Venstre – første gang afløste han Gitte Lillelund Bech, anden gang Morten Løkkegaard.
  • I 2021 blev han politisk chef for Moderaterne og sekretariatschef i Det Politiske Mødested, og ved valget 1. november blev han folketingsmedlem for Moderaterne. Fra 15. december har han været kulturminister.

Og landets kulturminister tror på en fremtid for lokale og regionale medier. Blandt andet fremhæver han en artikelserie i et regionalt dagblad, hvor man afdækkede en stribe kritisable socialsager, som et eksempel på hvordan lokal og regional journalistik er med til at gøre en kæmpe forskel.

Fart på omstilling

For nylig sad han for bordenden, da der på Christiansborg blev forhandlet om et medieforlig, der overordnet set fordeler midler til alle landets medier.

- Jeg har fokuseret en stor del af medieforliget på lokale og regionale medier, også med en pulje så de kan omstille sig til den digitale virkelighed. Lykkes det ikke, så kan jeg frygte, at vi får et mindre mangfoldigt mediebillede.

- Jeg tænker, at de næste fire år må man sætte fart på en digital omstilling, hvor man får forretningsmodeller til at virke ikke bare på papir, men også digitalt. Men det er nok ikke op til mig som kulturminister at diktere, hvordan redaktører driver deres forretning. Det vil de nok gerne have sig frabedt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Et hjem med flere aviser

Selv er kulturministeren fra et hjem med flere aviser. Opvokset i Birkerød i Nordsjælland kom Frederiksborg Amtsavis og Politiken i postkassen. Af til kom også Berlingske og Jyllands-Posten. Og en gang om ugen landede også Birkerød Avis i hjemmet.

- Det var nok mit allerførste minde med aviser. Når jeg daskede til avisen, mens min far sad og læste i den.

Senere begyndte Jakob Engel-Schmidt selv at fordybe sig i avisen, i begyndelsen nok mest i billederne, men snart også i avisens linjer.

- Jeg har altid interesseret mig for samfundsforhold.

Som ung omdelte kulturministeren også selv ugeavisen i lokalområdet. Og husker, da han selv første gang optrådte i det lokale dagblad.

- Det har nok været omkring 1999 eller 2000, da jeg sad i bestyrelsen for Venstres Ungdom i Birkerød. Jeg havde ikke en fremtrædende plads i artiklen, jeg var valgt som suppleant og nok mest omtalt i en billedtekst.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En del af arbejdet

Siden har han ofte været en del af mediebilledet.

- Når man er politiker, er det en del af ens arbejde og virke at være i medierne. Jeg kan godt lide det, når det er om det faglige, det man arbejder med, politik og holdninger. Jeg bryder mig mindre om at være i medierne, når det handler om mig som person. Jeg vil gerne kendes for det, jeg kan og arbejder med, men har et ønske om at være relativt privat derudover.

Medierne fylder således en god del af kulturministerens tid. Både set med politiske øjne og som en aktiv medieforbruger.

- Ofte læser jeg morgendagens aviser online, inden jeg går i seng. Alle de store dagblade. Så kigger jeg på historierne fra Ritzaus Bureau om morgenen. Jeg kigger de lokale medier i det område, hvor jeg er valgt, fortæller Jakob Engel-Schmidt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fokus på nuancerne

Og det er historier over en bred kam, som interesser kulturministeren.

- Jeg kigger på, hvad der på toppen i medierne. Hvad er de store historier, også inden for mit eget område, kulturen. Men jeg sidder også med i både koordinationsudvalget og økonomiudvalget, så jeg beskæftiger mig med en bred vifte af sager.

På ministerkontoret kører News ofte på tv-skærmen i baggrunden - og i bilen er det tit P1, der er i radioen.

- Men jeg læser markant flere nyheder, end jeg ser og hører. Det passer bedst til mig. Jeg forstår godt, at man nogle gange er nødt til at lave en hurtig nyhed, men kan også bedst lide at deltage i medier, hvor man kan få lov at tale ud, komme ned i nuancerne og uddybe sine synspunkter. Det synes jeg også giver en bedre politisk debat. Og jeg har ikke noget imod, at det også kan udløse kritiske spørgsmål. Så bliver man nogle gange opmærksom på, at der er nuancer, man kendte på forhånd. Og så bliver man også klogere, når medierne spørger ind.

Jeg læser markant flere nyheder, end jeg ser og hører. Det passer bedst til mig.

Jakob Engel-Schmidt, kulturminister
Artiklen fortsætter efter annoncen

Tiderne skifter

Som landets kulturminister er han ikke pressens minister - den ære tilfalder statsministeren - men i anledning af Folketidendes jubilæum sætter Jakob Engel-Schmidt disse ord på fødselaren.

- Tiderne skifter, men kvalitetsjournalistik vil der altid være behov for. Og Lolland-Falsters Folketidende har bevist gennem 150 år, at man er relevante og skriver til et publikum, der er både nysgerrige og har lyst til at læse om deres regionale område. Og det håber jeg også, at man succesfuldt vil gøre i fremtiden. Så stort tillykke til avisen og alle avisens læsere.


  • Lokale mediere er med til at holde magthaverne i ørerne, dokumentere hvad der sker, fortælle de gode historier og være en del af vores samfundsfortælling, siger kulturminister Jakob-Engel Schmidt (M). Foto: Søren Bidstrup
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem