Annonce
Guldborgsund

LEGENDARISK VÆRTSHUS LUKKER EFTER 55 ÅR

Søren Friis Andersen bruger de ledige stunder til at dykke ned i en god bog. Foto: Susanne Lose
30. december er sidste dag med udskænkning fra Marinestuen.

NYKØBING: For Søren Friis Andersen slutter en 55 år lang epoke, når han vrider smæklåsen om 30. december, når den sidste gæst går ud ad døren til Marinestuen i Store Kirkestræde.

Tiden er ikke længere til de små brune værtshuse, hvor man stadig må ryge, hvor der bliver raflet og nydt en enkelt øl eller to.

Mariestuen, der ejes af Flemming Krøll, har været til salg et stykke tid, men ingen har haft lyst til at drive værtshuset videre.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- En af forklaringerne kan måske være, at det er for svært for yngre mennesker at låne penge til et værtshus, lyder det fra Søren Marinestue, som han også kaldes, som en forklaring på den manglende interesse.

Flere af Marinestuens stamkunder i dag er dem, der i begyndelsen af 70’erne tog en pjækkedag fra skolen og gik på Marinestuen.

Det tynder jo ud i den aldersgruppe, så i dag er kundeunderlaget ikke så stort, som det har været.

- Jeg tror såmænd godt det kunne gå, men det ville nok kræve, at man holdt åbent om aftenen for at få fat i de unge mennesker, siger Søren Friis Andersen.

Kun et toilet

Bygningen og værtshuset har i mange, mange år været omdrejningspunkt for Søren, der i dag er 81 år. Hans far ejede bygningen, og familien boede ovenpå Marinestuen.

Skæbnens veje kan man ikke altid styre, så selv om Søren egentlig aldrig havde set sig selv om værtshusholder, var det alligevel ham, der overtog Marinestuen i 1967 efter en turbulent periode for værtshuset.

Der er ikke ændret så meget på udseendet indvendig siden dengang. Og dog.

Da Søren Friis Andersen overtog stedet, måtte de få kvinder, der frekventerede stedet, pænt vente til mændene var færdig, der var nemlig kun et toilet.

- Men allerede året efter fik vi lavet et dametoilet, afslører Søren Friis Andersen.

En stor del af inventaret er også fra dengang.

Stole og borde er tegnet af arkitekt Mogens Lassen som også har tegnet Kubus lysestagen. Foto: Susanne Lose
Artiklen fortsætter efter annoncen

Arkitekttegnede møbler

Stole og borde er tegnet af arkitekt Mogens Lassen som også har tegnet Kubus lysestagen.

- Dem købte vi hos Fritz Hansen, og stolene var oprindeligt med fletsæder, men når der blev spildt øl på sæderne, blev de løsere og løsere, så efter et par år fik vi Jackie Madsen (kendt møbelpolstrer i Nykøbing) til at lave lædersæder, fortæller Søren Friis Andersen.

Han er selv imponeret over, at bordene holder sig så godt på overfladen.

- Tænk dig, at de borde er blevet tørret af flere gange om dagen i 55 år, og det er ikke til at se.

For slet ikke at tænke på alle de historier af alle slags, der er blevet fortalt ved dem.

Søren Friis Andersen har altid været alene på Marinestation. Man kunne normalt møde ham i Langgade sådan ved 8-tiden på vej til værtshuset. Dagen begyndte med rengøring. Det er nemlig også en af hans opgaver.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Laver alt selv

- Jeg gør rent og ordner toiletter og efter det, handler jeg. Det giver en fast rytme, og det kan jeg godt lide. Jeg kunne godt vente med at møde en time senere, men jeg går jo ikke i gang med noget derhjemme, så kan jeg lige så godt kører herind.

Jeg gør rent og ordner toiletter og efter det, handler jeg. Det giver en fast rytme, og det kan jeg godt lide. Jeg kunne godt vente med at møde en time senere, men jeg går jo ikke i gang med noget derhjemme, så kan jeg lige så godt kører herind.

Søren Friis Andersen

Han åbner til daglig klokken 10.30 og lukker klokken 18, og lørdag klokken 14. Folk, der bor i området, kan næsten stille deres ur efter lukketiden specielt om lørdagen.

Når der går en flok snakkende og grinende mennesker i gaderne ved man, at Marinestuen har lukket og klokken er cirka 14. Og Søren har altid håndhævet tidspunkterne.

Søren Friis Andersen bor med sin hustru i Sønder Alslev Strand, og når han ikke længere hver dag skal ind til Marinestuen, vil han bruge en del af sin tid i haven og med at læse.

- Jeg læser rigtig meget, og har et stort bibliotek derhjemme, forklarer han, der også altid har en bog med på arbejde.

- Når der ikke er kunder, læser jeg, og jeg læser stort set alt, selv om der efterhånden er blevet mest til krimier. Når man bliver afbrudt, skal det helst være nemt at komme ind i bogen igen, forklarer han.

Lige nu er han i gang med endnu en bog af den svensker forfatter Jonas Jonasson, hvis første roman var ”Den hundredårige, der kravlede ud ad vinduet og forsvandt.”

Artiklen fortsætter efter annoncen

Måske et fritidsjob

Have, bøger, børn og børnebørn kan godt fylde en del af den tid, han nu får til sig selv. Men Søren har faktisk et ønske om et lille fritidsjob.

- Det kunne være en avisrute eller noget andet. Jeg tror, der vil være godt at komme ud et par timer og lave lidt andet, siger Søren Friis Andersen.

Endnu er der et par dage til, det bliver aktuelt.

Dage, hvor stamkunderne vil dukke op og sætningen ”Kan du huske” uden tvivl vil blive sagt utallige gange.

Utallige er de historier, der er blevet fortalt på Marinestuen.

Utallige er de nyheder, som journalister med lange ører har hentet hjem.

Når smæklåsen er drejet om 30. december, er det hele slut.


  • Søren Andersen marinestuen2
    Søren Friis Andersen bruger de ledige stunder til at dykke ned i en god bog. Foto: Susanne Lose
  • Søren Andersen marinestuen4
    Stole og borde er tegnet af arkitekt Mogens Lassen som også har tegnet Kubus lysestagen. Foto: Susanne Lose
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem