Annonce
Lokal nyt

Ny aftale åbner for renovering af 2.000 almene boliger på L-F

Billedet her stammer fra et tidligere renoveringsarbejde og har ikke forbindelse til den aktuelle historie. Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

Lokale boligselskaber deler dog ikke umiddelbart folketingspolitikeres begejstring.

Et bredt politisk flertal på Christiansborg bestående af regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, De Radikale, SF, Enhedslisten, Konservative, Alternativet og løsgængeren Sikander Siddique præsenterede tidligere på ugen en politisk aftale, hvor der afsættes 30,2 milliarder kroner fra Landsbyggefonden til såkaldt grøn renovering af almene boliger frem mod 2026.

Aftalen omfatter 72.000 boliger på landsplan og 2.000 på Lolland-Falster – boliger, som alle sammen står på Landsbyggefondens venteliste til at blive renoveret.

Boligminister Kaare Dybvad Bek (S) er godt tilfreds med aftalen.
- Det er vigtigt, at vi med denne aftale for den almene boligsektor vil nå ud til alle egne af landet. Det kommer de mange lejere til gode, at de nu får moderniseret deres bolig, men de store investeringer betyder også, at vi kan være med til at skabe nye arbejdspladser i alle dele af landet, siger han i en pressemeddelelse fra Transport- og Boligministeriet.

Det lokale folketingsmedlem Kasper Roug (S), der er medlem af Folketingets boligudvalg, er også godt tilfreds.

- Vores område hører ikke til de områder i Danmark med flest almene boliger, men vi har alligevel en del, og nu bliver der næsten 400 millioner kroner til at renovere for. Det er rigtigt godt i sådanne økonomiske nedgangstider, som vi oplever i øjeblikket. Det er med til at gøre vores område mere attraktivt, og det er godt for beboerne i de pågældende boliger.

- Jeg er rigtigt godt tilfreds med aftalen, men jeg har ikke tænkt mig at læne mig tilbage og slappe af. Nu skal vi arbejde videre. Eksempelvis har vi mange tomme boliger på Lolland-Falster. Derfor er det vigtigt, at der fortsat bliver tilført ressourcer til at rive ned og renovere, siger Kasper Roug.

Ifølge Transport- og Boligministeriet omfatter de lokale projekter, der er givet støtte til fra Landsbyggefonden, 1.292 boliger i Guldborgsund Kommune og 707 i Lolland Kommune – altså samlet næsten 2.000.

Der er afsat 145 millioner kroner til projekterne i Guldborgsund og 249 millioner til projekterne i Lolland Kommune.

Hos de lokale boligselskaber, der har fået del i pengene, er begejstringen dog knapt så stor, som den er på Christiansborg.

- Umiddelbart er det jo rigtig positivt, at boligaftalen endelig er landet, men der er ikke tale om, at vi får penge i hånden. Det, vi får, er tilsagn om støttede lån fra Landsbyggefonden, så det er altså penge, vi låner - ganske vist til en lidt lavere rente, men de skal betales tilbage igen, fortæller Lis Bentin, direktør for Nykøbing F. Boligselskab, som ifølge listen fra Landsbyggefonden over tildelte projekter har fået støttetilsagn til tre boligafdelinger.

Det indgår i aftalen, at samtlige projekter på ventelisten skal igennem en såkaldt grøn screening med fokus på yderligere grønne tiltag.

Disse tiltag må dog maksimalt øge anskaffelsessummen med fem procent. Nogle af projekterne har stået på Landsbyggefondens venteliste længe og var egentlig allerede blevet godkendt én gang, men også de skal nu igennem en grøn revurdering.

Pengene – eller rettere de støttede lån – må ikke bruges til almindeligt vedligeholdelsesarbejde såsom eksempelvis udskiftning af gamle vinduer, men skal bruges til renoveringer, som rækker ud over den almindelige drift.

Boligselskaberne indbetaler selv hvert år penge til Landsbyggefonden, og det er blandt andet de midler, der nu er afsat i den nye aftale, fortæller Lis Bentin.

Nykøbing F. Boligselskab har endnu ikke besluttet, om man vil gøre brug af støttetilsagnene.
- Vi skal lige med de nye betingelser se det hele nærmere efter, før vi træffer nogen beslutning, siger direktør Lis Bentin.

Samme melding kommer fra Boligselskabet af 1944 i Nakskov, som ellers ifølge listen kan se frem til 70 millioner kroner til renovering af 232 boliger i Kløvervænget og på A. R. Paulsensvej.

Hos Boligselskabet Vendersbo (Domea) i Nykøbing har man fået tre projekter med på Landsbyggefondens liste, men det undrer kundechef Kurt Jørgensen en smule, for det ene af dem blev ifølge ham lukket for tre-fire år siden.
- Jeg skal lige tjekke vores projekter og finde ud af, hvordan uoverensstemmelsen er opstået, siger han.

Arbejdet med de i alt 72.000 boliger på landsplan kan sættes i gang i år og næste år.

  • Billedet her stammer fra et tidligere renoveringsarbejde og har ikke forbindelse til den aktuelle historie. Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem