Annonce
Lokal nyt

Skuffede butiksejere i Maribo: - Jeg synes, det er trist

Tasja Vium Bruun Guldsmedens Værksted Maribo
Maribo Handel skal finde mindst ti nye medlemmer, efter Lolland Kommune har fjernet tilskud til aktiviteter i bymidten.

Butiksejerne i Maribo centrum er ikke i tvivl. Der skal være masser af julebelysning i byens gader. Også selv om Lolland Kommunes tilskud på 200.000 kroner forsvinder næste år.

På et medlemsmøde forleden kom det frem, at hvis ikke Maribo Handel skaffer mindst ti medlemmer og samtidig skærer ned på udgifterne til aktiviteter i bymidten, kommer det til at knibe med julebelysningen i 2024.

Formand for Maribo Handel, Klaus Andersen, vurderer, at udgifterne til julebelysningen i 2024 skal skæres ned fra 100.000 kroner til 60.000 kroner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Husk at handle lokalt

Tasja Vium Bruun, ejer af Guldsmedens Værksted, er ked af, at Lolland Kommune har været nødt til at stryge tilskuddet til aktiviteter i Maribo, Nakskov og Rødby.

- Jeg synes, det er trist, at kommunen ikke har flere penge, men vi trænger til en holdningsændring. Kunderne skal handle lokalt og ikke på nettet. De skal købe deres julegaver i byens butikker. Det betyder mere, end man tror, siger hun.

Tasja Vium Bruun mener, at medlemmerne af Maribo Handel alle sammen skal bidrage til at arrangere aktiviteter i bymidten og gøre handelsstandsforening stærkere og økonomisk mere velpolstret.

Hun nævner, at fire medlemmer af handelsstandsforeningen gik sammen om at arrangere løb og velgørenhedsmiddag for at samle ind til Knæk Cancer for nylig.

Kunderne skal handle lokalt og ikke på nettet. De skal købe deres julegaver i byens butikker.

Tasja Vium Bruun, Guldsmedens Værksted

- Vi samlede en halv million kroner ind, så det kan godt lade sig gøre at stå sammen, siger hun.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Stråler af jul

Christina Koch fra tøjbutikken Leonora har svært ved at forestille sig en livlig julehandel uden guirlander hen over gågaden.

- Udsmykning er hygge og viser, at nu er julen i gang. Byen skal da stråle af jul. Hvis bare alle butikker havde deres lys tændt om aftenen i den mørke tid, ville det betyde så meget for julestemningen, siger hun.

Christina Koch mener, at kunderne skal vide, at det er Maribo Handels medlemmer, der betaler for, at der bliver kastet juleglans over byens gader.

Om Maribo Handel

  • Som medlem af Maribo Handel bidrager man blandt andet til et aktivt lokalområde og julebelysning.
  • Foreningen er initiativtagere til events som blandt andet juletræstænding og onsdagsmarked. Aktiviteterne skal tiltrækker lokale, turister og kortvarigt besøgende, som kan være med til at lægge omsætning i byens butikker.
  • Et medlemskab koster 1.550 kroner i kvartalet. 

- Vi skal gøre mere for at fortælle, hvad vi gør for byen. Den almindelige borger tænker nok ikke over, at det er os, der sørger for julebelysningen, siger Christina Koch.

Christina Koch fra tøjbutikken Leonora har svært ved at forestille sig en livlig julehandel uden guirlander hen over gågaden. Foto: Anna C. Møhl
Artiklen fortsætter efter annoncen

Flere medlemmer

Kim Hansen, der ejer tøjbutikken Zar med Jane Christensen, kalder det møgærgerligt, hvis der kun bliver halvt blus på julebelysningen i 2024.

- Der er ingen julestemning, hvis der ikke er lys i gaderne. Vi må stå sammen og hverve flere medlemmer. I denne situation kan man ikke køre på frihjul, siger Kim Hansen og hentyder til de forretningsdrivende, der ikke betaler kontingent til Maribo Handel.

Butiksejerne skal stå sammen og være medlem af Maribo Handel, mener Kim Hansen fra tøjbutikken Zar. Foto: Anna C. Møhl
  • MIDT Julebutik 4
    Tasja Vium Bruun Guldsmedens Værksted Maribo
  • MIDT Julebutik 3
    Christina Koch fra tøjbutikken Leonora har svært ved at forestille sig en livlig julehandel uden guirlander hen over gågaden. Foto: Anna C. Møhl
  • MIDT Julebutik 2
    Butiksejerne skal stå sammen og være medlem af Maribo Handel, mener Kim Hansen fra tøjbutikken Zar. Foto: Anna C. Møhl
Annonce
Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde