Toldstyrelsen gennemførte onsdag aften en kontrol af de rejsende, der ankom til Gedser med færgen fra Rostock.
Det var næppe noget, der behagede en 35-årig kvinde fra Holte, nord for København. Hun sad nemlig med i en udenlandsk bil med tre personer, der blev gennemgået af politiet kl. 20.30.
Kvinden viste sig at have en klump hash på 5,9 gram på sig. Hashen blev naturligvis konfiskeret, og den 35-årige blev sigtet efter loven om euforiserende stoffer.
Det fremgår af Politiets døgnrapport.