Annonce
Lokal nyt

Sosu'er alene på job udsat for vold fra demente

Arkivfoto Foto: Free/Colourbox

Undersøgelse viser, at personale, som arbejder alene overfor en dement, oftere er udsat for vold, end hvis der er to personer.

En ansat står alene med en demensramt beboer, der pludselig bliver aggressiv og slår ud efter den ansatte.
Sådan et scenarie er hverdag for rigtig mange, der arbejder på landets plejecentre, hvor der er demente borgere med udadreagerende adfærd. Det skriver Avisen.dk.

En ny undersøgelse, som FOA har foretaget på vegne af Avisen.dk, viser, at 21 procent af de ansatte arbejder dagligt alene med udadreagerende demente borgere. Blandt dem, der arbejder alene, oplever 26 procent vold dagligt.

For dem, der sjældent eller aldrig arbejder alene med udadreagerende demente, er det kun to procent, der oplever vold dagligt.

Det ser formand for social- og sundhedssektoren i FOA Karen Stæhr som en falliterklæring.

- Ingen bør arbejde alene, når de har med udadreagerende borgere at gøre. Volden opstår, når der ikke er personale nok, for så når man ikke at spotte en situation, der kan udløse vold. Man har ikke politisk taget hånd om dem, der bliver udsat for vold, siger hun til Avisen.dk.

For de ansatte kan det være svært at håndtere en borger, der bliver voldelig, hvis de står helt alene. Derfor er der situationer, hvor det er vigtigt at være to, lyder det fra forsker Tine Rostgaard fra Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA).

- Man vil sikkert opleve, at hvis man er alene i situationer, der spidser til, så er det sværere at styre. Men hvis du har en kollega ved din side, kan du i højere grad skride ind og passivisere borgeren i tide, siger Tine Rostgaard til Avisen.dk.

Kommunerne har ansvaret for ældreplejen. I Kommunernes Landsforening (KL) er man enig i, at vold på arbejdspladsen er uacceptabelt. Her mener man, at ledelsen og medarbejderne skal blive bedre til at forstå, hvorfor volden opstår, så de kan undgå, at den sker.

- Vi skal gøre alt for at undgå vold. Det er vigtigt, at man arbejder med det her. Både i ledelsen og blandt medarbejderne, så man kan forstå, hvorfor demente reagerer, som de gør, når de bliver voldelige eller truende, siger Michael Ziegler (K), formand i løn- og personaleudvalget i KL.

Men i KL tror man ikke, at det handler om at skride ind over for alenearbejde. Det handler i højere grad om at registrere volden og blive klogere på den. Derfor ser man heller ikke regler mod alenearbejde som vejen frem.

- Der kan selvfølgelig være situationer, hvor det bestemt ikke er klogt at være alene. Men vi ser det som en lidt bredere problemstilling, end om man er en eller to. Der kan jo også opstå voldelige episoder, selvom man er to. Derfor tror jeg ikke, at man kan sætte det her på formel, siger Michael Ziegler.

2.120 medlemmer af FOA har deltaget i undersøgelsen.

  • Arkivfoto Foto: Free/Colourbox
Annonce
Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik