Danskerne lever længere og længere, og andelen af ældre over 80 år vil i de kommende år stige markant i samtlige kommuner.
Der er stor forskel på, hvor "gråhårede" de enkelte kommuner bliver frem mod 2045.
Mens op mod hver femte borger i ø-kommuner som Læsø, Samsø og Ærø på dét tidspunkt vil have fejret deres 80-års fødselsdag, vil det kun gælde for færre end hver 20. borger i København og hver 15. borger i henholdsvis Aarhus og Frederiksberg kommuner.
Det viser beregninger, som Jyllands-Posten har lavet på baggrund af befolkningsfremskrivninger fra Danmarks Statistik.
De dokumenterer klart, at aldersforskellen mellem befolkningen i storbyerne og udkantsområderne øges markant i de kommende år: De unge klumper sig i stigende grad sammen i storbyerne for at søge mod uddannelsesinstitutioner, job og kulturaktiviteter, mens de ældre bliver tilbage i landkommunerne og måske får selskab af andre pensionister, som flytter dertil fra byerne for at bo fast i deres sommerhuse.
- Udkantsdanmark bliver i høj grad til det ældre Danmark, og det er en selvforstærkende udvikling. Hvis en kommune har en stor andel af ældre borgere, som generelt lever længere og længere, må kommunen selvfølgelig sørge for, at der er kultur- og aktivitetstilbud, hjemmepleje og plejeboliger til dem. Men de servicetilbud tiltrækker ikke de yngre, som har mere brug for skoler, ungdomsklubber og daginstitutioner,siger Høgni Hansen, lektor i økonomisk geografi på Københavns Universitet til Jyllands-Posten.
Han er ikke i tvivl om, at kommuner med en stærkt aldrende befolkning vil blive udfordret på økonomien pga. faldende skatteindtægter og stigende pleje- og sundhedsudgifter. Samtidig forudser han en form for fremmedgørelse mellem befolkningsgrupperne, når den geografiske afstand mellem unge og ældre øges.
Samme udfordring ser Kurt Houlberg, kommunalforsker og programchef hos analyseinstituttet Kora.
- Når de unge groft sagt bor i storbyerne og de ældre i udkantsområderne, kan det meget vel give anledning til, at forskellige livsmønstre, prioriteringer og værdier trives og udvikles i de forskellige dele af landet. Det gør det vanskeligere at skabe en sammenhængskraft for landet som helhed, siger Kurt Houlberg til Jyllands-Posten.
-
Foto: Free/Colourbox
