Skat bruger 23 forskellige kunstig intelligente systemer til at bearbejde danskernes personlige oplysninger. Men det er uklart, præcist hvad det bliver brugt til.
Det skriver Politiken på baggrund af en aktindsigt hos Datatilsynet, som Akademikerbladet også har fået.
Praksissen får de to vagthunde Dataetisk Råd og Institut for Menneskerettigheder til at råbe vagt i gevær.
- Skattevæsnet har i forvejen formøblet en stor del af vores tillid, siger Johan Busse, formand for Dataetisk Råd, til Politiken.
Han henviser særligt til en række skandaler med de offentlige it-systemer, heriblandt omhandlende ejendomsvurderingerne.
- Det er en grundpille i vores samfund, at vi har et skattevæsen, som er effektivt, men også er anstændigt, troværdigt og tillidsvækkende. Hvis den tillid forsvinder, udfordres opbakningen til finansiering af vores velfærdssamfund. Der står virkelig meget på spil her, siger Busse.
Skattestyrelsen har i aktindsigten mørklagt formålet med 17 af de 23 systemer. I syv af systemerne vil Skattestyrelsen ikke oplyse, hvilken slags persondata de bygger på.
Marya Akhtar, leder af Institut for Menneskerettigheders juridiske afdeling, påpeger over for Politiken risikoen for, at systemerne kan krænke borgernes menneskerettigheder - blandt andet retten til privatliv.
At bygge offentlige systemer på algoritmer og kunstig intelligens har tidligere ført til udfordringer i andre lande.
Akhtar påpeger, at op mod 26.000 socialt udsatte familier i Holland for få år siden blev mistænkt for socialt bedrageri og derfor fik frataget deres ydelser. Mistanken byggede dog på en fejlbehæftet algoritme.
Skandalen endte med at koste den daværende hollandske regering sit politiske liv.
Hverken Skatteministeriet eller skatteminister Jeppe Bruus (S) har besvaret Politikens spørgsmål om sagen.
/ritzau/
-
Skattestyrelsen har mørklagt formålet med 17 af 23 kunstigt intelligente systemer. (Arkivfoto).
