Annonce
Lolland

14-ÅRIG HAR VÆRET MED INDE BAG DE LUKKEDE DØRE

Holger Schou Rasmussen har i denne uge haft følgeskab af 14-årige Jens Villadsen, der er i praktik som borgmester. Foto: Jan Knudsen
14-årige Jens har i denne uge fulgt borgmester tæt.

LOLLAND: Det var en noget yngre borgmester end ellers, der i denne uge tog første spadestik på Axeltorv i Nakskov, uddelte fortjensttegn til brandfolk og modtog flere ministre med et fast håndtryk.

Borgmester Holger Schou Rasmussen (S) har haft en yngre stand-in til at klare ærterne for sig, når han skulle passe borgmesterjobbet.

Hvert år tager han en borgmesterpraktikant fra 9. klasse, og i år er det Jens Villadsen fra Stenoskolen i Nakskov, som har prøvet, om ikke at sove i baronens seng, så at gå et par mil i borgmesterens sko.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er et unikt job. Det er ikke alle, der er borgmester. Så det har været en mulighed for at følge et job, der er meget anderledes, siger Jens, der er imponeret over, hvor fulde af gejst, lokalpolitikerne i byrådet er, og hvor meget tid de bruger på politik.

Med til lukkede forhandlinger

Skoleeleven har også fundet ud af, at det der borgmesterjob ikke lige er fra ni til fire.

- Havde jeg haft en normal skoledag, havde jeg haft fri 14.30. Så i forhold til en skoledag er det en utrolig lang dag. Men vi har også små frikvarter her, smiler Jens.

- Det har været en lidt mere travl uge end sædvanligt, medgiver Holger, da Jens går i gang med at opremse ugens mange gøremål.

Praktikanten har fulgt borgmesteren i tykt og tyndt - også der, hvor almindelige borgere og pressen ikke må komme med, og som man ikke må sige noget om til en nysgerrig journalist. Blandt andet har Jens bag lukkede døre fulgt med i forhandlingerne om budgettet for kommunens økonomi i 2023.

- Denne uge plejer at være sat af til budgetforhandlinger. Men der har så også været rigtig meget andet, fortæller borgmesterpraktikanten til Folketidende, som har fået tildelt en time i hans rygende travle kalender.

- Og nu er budgettet altså ikke det mest spændende. Men jeg har da fundet ud af, at jobbet som borgmester også handler om at gøre alle tilfredse, siger Jens, der har været mest glad for de opgaver, hvor der har været mere fokus på den lollandske fremtid, der jo i høj grad også er hans egen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Plads til18 jumbojets

Det hæsblæsende program har ført duoen rundt i kommunen, men også Christiansborg er besøgt flere gange - og så har Jens hilst på flere ministre end de fleste får hilst på i hele deres liv.

Mandag besøgte transportminister Trine Bramsen (S) den store elementfabrik i Rødbyhavn, og Jens fik adgang til de store produktionshaller, hvor kun ganske få kommer. Det gjorde indtryk.

- Det var imponerende at se, hvor langt de er kommet, og hvor stort det er blevet, siger skoleeleven, der hele ugen har imponeret borgmesteren med sin viden.

- Jens siger ikke så meget. Men når han siger noget, så ved han ufatteligt meget. Jeg er overrasket over, hvad han ved. Da jeg var 14 år anede jeg ingenting i forhold til, hvad Jens ved.

Jeg er overrasket over, hvad han ved. Da jeg var 14 år anede jeg ingenting i forhold til, hvad Jens ved.

Holger Schou Rasmussen, borgmester i Lolland Kommune (S)

- Der skal mere metal til at bygge Femern-forbindelsen end der er i 50 Eiffeltårne, forklarer Jens, og Holger griber bolden.

- Der kan stå i alt 18 jumbojets i hallerne på fabrikken, fortæller han, og Jens trækker uimponeret på skuldrene.

Ved Femern-byggeriet mødte Jens også transportminister Trine Bramsen (S). Foto: Kasper Roug

Tirsdag var Holger og Jens en tur inde på Christiansborg - og på vej derind deltog de lige i et onlinemøde. På Borgen viste folketingsmedlem Kasper Roug (S) den unge borgmester in spe rundt.

- Det var ikke den sædvanlige rundtur, hvor man skal se grundloven og sådan noget. Kasper Roug kendte en masse kroge og hjørner af Christiansborg, man ikke lige ser. Så det var rigtig spændende, fortæller Jens, der også lige kom med til et foredrag om biogas og en tur ind på et Tesla-værksted.

- Han snakker meget om den bil. Det siger alle. Det var første gang, den skulle på værksted, og den har kørt 120.000 kilometer. Det skal man altså lige vide, griner Jens om borgmesterens højt elskede Tesla.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På plads i kassen

Onsdag skulle Holger tage første spadestik til det nye Axeltorv i Jens' egen by Nakskov, og her fik den unge mand lov til at føre spaden. Men det var ikke det sjoveste ved den opgave. For inde i rytterstatuen lå en kasse fra dengang statuen blev stillet på torvet. Den var fyldt med avisudklip og minder fra dengang.

- Kassen skal stilles tilbage med de her ting i statuen. Og så bliver der lagt nye minder i. Så måske ligger vi et billede af dig, Jens, der tager første spadestik til det nye torv. Og måske en dag, så åbner de den igen, og så sidder du som en gammel mand og kan fortælle, at "Det var mig, der tog første spadestik", siger Holger til Jens, som smiler.

Onsdagen blev brugt på budgetforhandlinger og møder med blandt andre Greater Copenhagen. Om aftenen deltog Jens i byrådsmødet, hvor der var mødt bekymrede borgere fra Horslunde. Også 8. klasse fra Jens' egen skole var mødt op til mødet.

På Axeltorv var Jens den, der tog det første spadestik til torvets renovering. Foto: Jens Knudsen
Artiklen fortsætter efter annoncen

Topmøde og konference

Torsdag klokken ni stod de igen på Christiansborg. Her var der Energi- og Klimatopmøde med transportminister Trine Bramsen (S) og klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S), og igen skulle duoen en tur til Christiansborg. Temaet var grøn energi.

- Det handlede om fremtiden for danske havne og vindmøller. Det var ret imponerende, siger Jens.

Torsdagen blev også lang med møde med den albanske ambassadør ved byggeriet i Rødbyhavn og parole hos Lolland-Falster Brandvæsen, hvor Jens uddelte hæders- og anciennitetstegn. Fyraften blev det klokken 21.

Fredag morgen var kalenderen også stuvende fuld. Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) dukkede op i Holeby til konference, hvorefter turen gik til Toftegaards ti-års jubilæum. Og så var det endelig slut på en lang uge i Lolland Kommunes tjeneste.

- Hvis det er sådan her uge efter uge efter uge, så vil jeg nok synes, det er lidt hårdt. Men det er sjovere end at sidde i skolen. Der er knap så mange lektier, siger Jens, der dog har skullet læse hele byrådsdagsordenen forud for onsdagens byrådsmøde.

Hvis det er sådan her uge efter uge efter uge, så vil jeg nok synes, det er lidt hårdt. Men det er sjovere end at sidde i skolen.

Jens Villadsen, borgmesterpraktikant fra Stenoskolen

- Men det var jo ingenting ... kun 20 sider. Man skal huske, jeg kommer fra Stenoskolen. Der lærer vi altså den slags, lyder det snusfornuftigt fra 9. klasse-eleven.

 Jens Villadsen har været i borgmesterpraktik i en uge, og det betød, at han skulle uddele anciennitetstegn til en række brandfolk. Det klarede han med statsmandsudstråling. Foto: Jan Knudsen

- Det er ikke alle uger, som er så slemme. I denne har der været ekstra meget om aftenen også. Men min uge er slet ikke slut endnu. Jeg skal til kongres hele weekenden også. Der slipper du, grinede Holger til sin unge borgmester in spe, der så helt lettet ud.

Holger skal altså ikke lige regne med, at der står en ny på spring til at tage over, når han slipper grebet om borgmesterkæden en dag.

- Jeg er ikke sikker på, at jeg kunne tænke mig at være borgmester. Det kunne da sagtens være, at jeg en dag bliver politisk engageret. Det har været en fed uge, lyder konklusionen fra Jens, der fra på mandag vender tilbage til sit helt normale og knap så hektiske liv som en 14-årige skoleelev på Stenoskolen i Nakskov.

Annonce
Lokal nyt

Søger på Falster: Skal du være med i DR's nye julekalender?

Annonce
Annonce
Lolland

Troede der var ild i hus - virkeligheden var en anden

Lokal nyt

Danmarks Radio rykker ind på Folketidende

Sport

NFC-angriber følte sig snydt: - Der var rødt kort

Lokal nyt

Søger på Falster: Skal du være med i DR's nye julekalender?

112

44 taget i fartkontroller

112

Voldsom ulykke: Tilskadekommen fløjet til Rigshospitalet

Indland

Sommerstorm og skybrud gav sjældent set antal vejrskader

Sport

NFC solgte sig dyrt mod superliga-profilerne

Sport

Fodbold-brag: 250 børn er klar til kamp

Vejret

Efterårsvejret rammer Danmark efter lun periode

Sport

Ærgerlig keeper: Jeg får kun lige fingerspidserne på den

112

Lastbilsulykke på motorvejen

Sport

Rösler glad for beskeden sejr

Politik

Skatteminister lover hurtigt svar på klager over grundvurderinger

Ejendomsvurderinger

Skattevæsenet gjorde det med åbne øjne

Sport

AGF-fans fanget i kø efter ulykke

Politik

Folketingsmedlemmer opfordres til at få styr på deres hunde

Annonce
Guldborgsund

Over 20 grader og sol: Populær badebro fjernes

Sport

Inkarneret AGF-fan: Sådan ender kampen

Indland

Tilfælde med kighoste er 10 gange højere end normalt

Sport

Her er NFC-spillerne, der skal levere sensationen

Erhverv

Tyv-starter kampagnen med én type roer

Ugeavisen Lolland

Guldsmedekurset indhentede Monica

Ugeavisen Guldborgsund

Fire misforståelser om pindsvin

Lolland

Stoppet af politiet i aftenmørket: Hurtig knallert manglede både lys og bremser

Lokal nyt

Drev ruten i mere end et årti: John er rystet over lukning

Lolland

Muse-problemer i lokalt supermarked: - Hundene kunne desværre ikke finde det dumme kræ

Lolland

Vil investere milliardbeløb i brintanlæg på Lolland

Lokal nyt

Region Sjælland får alvorlig kritik for adgang af persondata

Lolland

Borgmester glæder sig over brintprojekt

Erhverv

Nomineret til pris: Medarbejderudvikling driver forretningen

Indland

Energistyrelse: Energikrisen er ikke fortid

Vejret

Sidste dag med sommerlige temperaturer

112

Hurtig indsats reddede svin fra kraftig brand

Kultur

DR vil knække koden til Eurovision Song Contest: Nu skal vi i finalen

Lolland

Bundbitter fisker: - Grødhoveder ødelægger vores fangst

Lokal nyt

Ingen tog i hele efterårsferien

Annonce
Annonce
112

56 taget i fartkontroller

Ugeavisen Guldborgsund

Populært børneloppemarked er tilbage

Guldborgsund

Uniformer fylder gadebilledet: Forsvarets frivillige hyldes lokalt

Indland

Tilbagekaldes efter fund af salmonella

Ugeavisen Lolland

Solcelle-miraklet er fra Holeby

Guldborgsund

Holder igen med de helt store koncertnavne

112

Uden fast bopæl - og nu også uden bil

Vejret

Sikke et syn: I vesten stiger solen op

Hvad nu, Claus?

Før AGF-braget: Meyer har mistet sin lykkehue fra FCK-kamp

Guldborgsund

Fugleinfluenza i fjerkræbesætning på Lolland

Kultur

Ramt af sygdom: Springsteen udskyder koncerter

Guldborgsund

Efter syv år: Forstanderpar stopper

Lokal nyt

17-årigs ledsager havde lommerne fulde af hash

Indland

Åbner for at flere faggrupper kan få del i lønløft