OPDATERET 07.00 Færdselsulykke i Silvan-rundkørslen i Maribo torsdag aften.
Tre personer var i aftes involveret i en trafikulykke i rundkørslen ved Silvan i Maribo. De to biler kørte sammen da den ene bil kørte ind i rundkørslen og ramte en bil i rundkørslen.
Ingen personer kom til skade ved ulykken, men føreren af den ene bil - en 71 årig mand fra Bandholm - blev taget med af politiet for at få udtaget en blodprøve da han kan have været spirituspåvirket.